44 søN1)BE BERGENHUS A1uT. over furens grænse, tildels lige til birkens. I de lavere egne fin-— des fremdeles hyppig hassel, noget mindre hyppig ask (den gaar ved Sørfjorden op til 376 m. o. h.), eg, og-sjeldnere lind, løn (i Etne og paa Voss, hvor den har Sin nordgrænse vestenfjelds paa Hangerfje1d), alm og et par til, hvoraf særlig fortjener at nævnes bøgen. Dette træ vokser vestenfor Lindesnes kun vildt paa et eneste sted, nemlig ved gaardene Bøgevo1d og Storeokse i nærhe- den af Alværstrømmen, hvor træet har sin nordgrænSe som vildt’? 6O0 37’.W“ Her danner den en skov, som har en udstrækning af 12 ha., det største maalte træ er 23.ð m. høit med 1.93 m. Omfang ibrysthøide (if. Gløersen i Schübelers Viridarium norvegicum I, p. 521). Af eg findes to sorter: (2uercus pedunculafa og (2. sessili- s1n nordgrænse 1 Os bO 11 I Lav1andets flora De ydre kystegne paa Vestlandet mellem L1ndesnes og TrondhJemSfJorden med deres udprægede havkl1ma udmerker S1g fra de ØVI’1g6 dele af vort land 1sær ved forekomsten af en række vesteuropæ1ske planter som hos os enten udelukkende eller for tr1nsv1s findes 1 d1SSO egne Flere af dem vokser 1 Skand1nav1en kun paa Norges vestkyst. mange af dem gJenfindes dog 1 det syd- vestlige Sverige. 1 — Til disse vestlige arter hører først og fremst endel trær og buske, saasom foruden bøgen og kystegen ((2uercus sessilv;flora) å?W’ christtornen (Ilex .4guæ)’olium), en eviggrøn busk eller lidet træ med stive glinsende, læderagtige, i regelen tornede blade og røde bær, bergfletten eller efeuen (Hedera Helix), som ogsaa beholder bladene om“ vinteren og som klatrer opover bergvæggene, de ’lde kapri- folium (Lonicera PeriClymenum), der slynger sig mellem kra e med duftende rødlige blomster, flere bjørnebærarter, tornede buSke, som ligner bringebær, men har sortblaa frugter; ogsaa et par andre trær, som bar1inden (Taxus baccata) og svartoren (Alnus glutinosa) ti1tager i hyppighed i kyStegnene. — Af urteagtige planter, som tilhører kystfloraen, kan vi her alene nævne nogle faa. Først og fremst g ’ ’ Jæxebj§l-de-
=
.flora. Den sidste, kystegen, findes især i kysttrakterne og har . . . o . ff’å-— ” At den er vild og ikke, som Gløersen formoder, oprindelig plantet, maa ansees som sandsynh;1gst; thi i bøgeskoven her har jeg fundet flere af de for bø§eskove eien ommelige soparter, og disse skulde vanskelig have vokset er, om bø en var indført paa den af G1ø ersen formodede maade, nemlig ved nøåder, som vikingerne i gamle dage skulde have medbragt fra udlandet. Enkeltvis forekommer der dog vildtvoksende hø etrær endnu længere mod nord. J eg har saaledes i sommer truffet vådtVoksende bøgetrær helt op til Lindaas kirke eller 600 44’. Folk i Lindaas fortæller, at de hyppig træffer rødder og andre rester af bøgetrær i myrene. J . Vibe. Kystegen ligner meget indlandsegen, men den har stilkede blade og kortst1lkede eller siddende frugter. Oh 8&.
