50 SØNDRE BERGENHUS AMT. — donarus Benekeni (Store Godø), C‘arex binervis og C. silvatica, C. remota, O. distans, Hypericum montanum o. s. v. Paa Anduglen findes Norges største bergflette (Hedera Helix). Den er 35.—Y m. høi og vokser paa en klippevæg sydøst paa øen. Dr. ReuSch har maalt den og man vil finde en tegning af den i Schübelers Viridarium norvegicum H p. 247.% Denne ø er for- øvrig ikke undersøgt i botanisk henseende. Paa Stordøen fandtes (if. det samme verk) for nogle aar siden en christtorn, som var træagtig og havde en høide af 14.4 m. Dette var den største christtorn, som er kjendt fra Norge. En tegning findes hos Schübeler l. o. p. 418. I 0s præstegjæld ligger Kva1øerne. Af disses flora giver Norman (Nyt Mag. for Natv. VHI p. 264) følgende skildring: „Disse smaaøer bestaar af en løs skifer, som i meget steile styrt- ninger sænker sig ned i Søen og derved giver anledning til en usædvanlig frodig kratdannelse, der i et næsten kontinuerligt belte beklæder bakkerne lige ned til vandspeilet, og omgiver sundenes og vikenes inde]ukkede indsøsti1le vande med en vegetationsramme, som man ei skulde vente at finde ved en havkyst, men kun om en indsø. Nyperoser, brombærbuske, viburner, christtorne, hassel, hag- torn og buskagtige løvtrær, omSlyngede med den vilde kaprifo1ium, som opfy1der luften med sin sterke vanilleduft, alle disse syntes ved sin frodighed at ville fortrænge hinanden, idet deres grene voksede sammen til en ofte ganske ugjennemtrængelig kratmasse, hvis tæthed og yppighed skulde have gjort et langt sydligere landskab ære. Hvor krattet paa enkelte pletter aabnede sig eller hvor det ophørte i den øverste kant af brinken, var disse pletter beklædte med Triticu-m oaninum, Carex silvatica og Brachypodium silvaticum eller med selskabelige maSser af LuZula maæima, som i udkanterne af krattet udelukkende dannede græsteppet, et beun- dringsværdigt græSteppe, fremgaaet af de unge bladrosetters gigan- tiske, brede, 1ysgrønne og hvidfarvede blade, medens den mere end a1enhøie, brun1ige og halvvisne stengel bugnede under vegten af en i det uendelige sammensat ligesaa rigt som fint bygget inflo- rescents. De ganske lodrette Skifervægge var ligesaa lidt nøgne som de omtalte bakker. Kvarterbrede, svampede og aldeles flad- trykte efter k1ippevæggen formede vedbendestammer, ofte bedæk- kede med nøddestore klumper af udkvældet harpix, klinede sig fast til skiferen, som de beklædte med sine kroners tætte espaiJier af glinsende tungetdannede blade.“ S. O. Sommerfelt skildrer (Mag. for Natv. IX p. 14) vegeta- tionen paa Bogøen, en halvø i Fuse, paa følgende maade: „Paa Bogøen var en meget livlig vegetation. Her saa jeg en“ hasse1, hvis lige jeg a-ldrig har hørt tale om. Den var ikke buskagtig,
- ỲV—.ỳ:c-ỳ —
C I Vikedal i Ryfylke skal der dog efter lokalkjendte folks opgivende fin- des en efeu, der maaske er endnu større. Ogsaa paa Vernø, øst for Rekstenen i Tysnes, findes en efeu, der skal gjøre efeuen aa Anduglen rangen stridig. Vib e. a
