Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/57

52 søm)BE BERGENÌ—IUS Anm. De indre dele af Hardanger er bekjendte for sin frugtavl. Her avles,— især ved Sørfjorden, en mængde frugt, navnlig æbler og kirsebær. Ude ved kysten dyrkes af korn mest havre, i de indre egne mest byg. Tiltrods for det gunstige klima er dog Sør- fjordens omgive1ser, hvad —den vilde flora angaar, temmelig fattig paa sjeldenheder. Af kystplanterne findes endnu endel. Saaledes i Utne Galium saxatile; i Ullensvang Rubus fruticosus, ()ardamine silvatiea, Rumex obtusi)“’olius og 2Varthecium ossvy“’ragum; i Ulvik, især i de subalpine trakter, Digitalis, Polystichum Oreopteris og Lycopodium inundatum; lige ind til Odde gaar Digitalis og Erica Tetmlix samt Rubus suberectus. Rigere er floraen i Graven, Ulvik, Simedal og Eidfjord. Thi her har 1avlandsfloraen en rent øStlandsk karakter, og en hel del østlandske arter, somlellers er sjeldne eller mangler paa vestlandet, findes i disse fjordegnes varme mod solen vendende urer under de høie bratte bergvægge. Af sjeldnere lavlandsplanter i disse indre dele af Hardan- ger kan mærkeS: “ Echinospermum deflexum, en p1ante med blaa blomster, som ligner for lemmigeier, men med piggede frugter, mellem Graven og Ulvik, i Graven ogæikør; i Vikør foruden, som ovenfor nævnt, Meum athamanticum, Allia- ria of“flcinalis; i Graven: Torilis Anthriscus, Tur-ritis glabra, Ex-ysimum hieracii.fOlium, Brachypodium silvaticum, .4spidium Braunii, Hypericum montanum, (]alamintha Acinos, Adoæa mosChatellina, (7orydalis “fabacea, .ZVasturtium silvestre, Dentaria bulbifera, Thalictrum minus (o saa i Ose- dalen, i Ulvik og Maabøda1en i Eidfjord), Moehringia trinervia, åIercurialis perennis; i Simedal: Arabis petræa, et par mærkelige roseformer, Rubus sulcatus, Brachypodium silvaticum; i Ulvik: Orobus vernus, ‘4spidium Brau- nii,;4chillea Ptarmica; i Eidfj ord: Arabis petræa, Arenaria serpylli.folia, ‘S’isymbrium Sophia, Stellaria Friesiiana, ]mpatiens NOli tangere, Potentilla argentea, Aspidium Bo-aunii (ogsaa ved Sørfjorden og i Valdalen), Carex muricata, en mærkelig form af graaor med stærkt lodne blade (ogsaa i Odde), Fagopf((rum tatarieum, — Bar-barea stricta (ogsaai Oddedalen) o. S. v.; i Kin- se1—vi ved Nes: Geranium columbinum; 1 Ullensvan(g: Poa eompressa og Carex silvatica; i 0dde: Festuca gigantea (ogsaa is Val alen), 1Sorbus Mei- nichii; i Røld.al: Bunias orientalis Lavlandsfloran paa Voss er ikke synderlig rig. Ask og hassel er hyppigere, sjeldnere findes løn, lind, indlandseg, alm, rognasald (1S’orbus hybrida). Sammen med disse kuldskjære løvtrær, som kun findes i lavere. egne, voxer paa Voss ikke faa østlandske p1anter: saasom Origanum, Linaria vulgaris, Turritis glabra, Zmpatiens ZVoli tangere, Sedum album, .c4rtemisia vulgaris o. s. v.; men der er ogsaa endel kystplanter, saasom bl. a. Rubus suberectus, bjørnebær (ved Vossevangen), desuden Erica Tetraliæ, Digitalis, og ZVarthecium ossi.fragum, som alle gaar opover trægrænsen. Voss danner ligesom en overgang fra vest— til østland, og slige overgangstrakter har i regelen faa eller ingen sjeldne planter at byde paa., II. Fje1dfloraen. Fure og birk er de hyppigst forekommende træsorter iamtet. Høidegrænsen for disse trær synker overalt her i landet, naar man nærmer sig vestkysten, og saa er ogsaa tilfældet i dette amt.