Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/58

VExSTI.Iv. «53 Chr. Smith (Topogr.—statist. Saml. 2. del, 2. hefte. Chri.a 1817) angiver saaledes birkegrænsens høide i Ullensvang, paa øst- Siden af Sørfjorden, til 907 m. o. h., men paa fjordens vestside (under Folgefon) til 659 m.; i Hardangerskaret (Maurangerfjorden) ligger den c597 m. o. h. og paa Jønnekvitingen mellem Strande- barm og Fuse 573 m. o. h. Furegrænsen under Fo1gefon mod Sørfjorden angives af den Samme forfatter at ligge 626 m. o. h. At trægrænsen i fortiden har ligget høiere énd nu, sees af de i torvmyrene ovenfor den nuværende trægrænse forekommende trærester. Saaledes er der (af A. Dal) endog fundet rester af furen paa Hardangervidden ved Nordmandslaagen i en høide af mindst 1264 m. o. h. — Paa de lavere fjelde ude ved kysten er floraen i høieste grad ensformet; og fattig er den ogsaa paa fjeldene omkring Folgefonnen. Noget rigere er den paa Voss ogiRølda1s- f jeldene, hvor flere af vore fjeldvekSter har Sin sydgrænSe hos os; men den rigeste fjeldflora i amtet findes paa fjeldene øst om Sørfjorden. — Naar man har overskredet grænsen for de kuldskjære1øvtrær, kommer man op i den subalpine region. I den nedre del af denne findes endnu fureskov, men over fureskovens grænse er der et belte af birkeskov, indtil endelig ved birkegrænsen al Skovvekst slutter. — I de subalpine skov— og fjeldlier kan planteveksten være sær- deles frodig, men rig paa sjeldne arter er den ikke.W I disse fro- dige lier er græsset stundom mandshøit; her vokser den giftige stormhat (Aeonitum septentrionale) med de store, haandformig delte blade og den høit opragende klase af blaa blomSter. Denne plante skyr kystfjeldene; den findeS kun i de indre fjeldegne fra Val- dalen op til Eidfjord og Ulvik. Ved sit staSelige udseende og sin giftighed ligner den rævebjelden (Digifalis); det er ligesom disse erstatter hinanden, thi der, hvor den ene ophører at vokse, begyn- der den anden. De mødes saaledes i 0sedalen i Ulvik. Sammen med stormhatten findeS i lierne den store, hvidblom- strede Ranunculus aeonitvy’olius, kvannen (Ar(:hangelica ojJflcinalis), bjønnetort (Mulgedium aboinum) med store klaser af blaa blomsterkurve, den store klokkeblomst, Campanula latZfolia, med indtil 2 tommer lange, hvide eller blaa blomster, som sidder irig- blomstrede klaser. den stase]ige, rødblomstrede gjeterams (Epilo- bium angustc)Colium), baldrian (Valeriana sambu(“n)’olia), den store, rødblomstrede tidSelart (Cirsium heterophyllum) med “blade, som er sølvhvide paa undersiden, et par store græsarter, flere høivoksne bregner, den store fjeldform af syre (Rumex A(—etosa), storblom- strede blaa forglemmigeier (Mysotis silvatiea), røde geranierê (Geranium silvaticum), store gulb1omstrede Hieracier, røde skov1ychnis (Melan- (lrium .s‘ilves1re), hvide stjerneblomster (1S’tellaria nemorum) og flere andre; i disse lier bliver vidiekrattet stundom mandshøit; det dan-