I TOPOGRAFI. 57 eg længste parti er fjorden derimod begrænset af fastland paa begge Sider. Den er 164 km. lang. Regner man fjorden til Odde ved bunden af Sørfjorden istedet for til Simada1en i Eidfjord, bliver dens længde 175 km. W Fra nordvest med sydost trænger der følgende sund ind i Hardangerfjorden: Stoksund mellem Bømmeløen eg Stordøen; Langenuen mellem Sterdøen og Tysnesøen eg Loksund mellem Tysnesøen og fastlandet. Disse sund staar lodrette paa hevedfjerden. Nordenfer Hardanger-fjorden trænger Selbjørnfjerden ind fra sydvest med nordest. Som dens fortsættelse kan man betragte Bjørnefjorden eg som dennes fortsættelse Samnangerfjerden. Selbjørnfjerden er begrænset af øer paa begge Sider. Bjørnefjer- den er begrænset af øer mod syd eg af fastland med Nord. Samn- angerfjerden er begrænset af fastland paa begge Sider. Regnet fra Selbjørnfjerdens munding til. bunden af Samnangerfjorden bliver denne fjord 68 km. Fra nordvest med sydost trænger tvende sund ind i denne fjerd, nemlig: Bækkerviksund mellem Sel- bjørnøen og Hofteren og en arm af Korsfjorden mellem Hofte- ren og øerne i Sund paa den ene side eg fastlandet paa den anden. Disse sund staar ledrette paa Selbjørnfjorden eg Bjørnefjorden. Nord for Selbjørnfjerden, mellem de mindre Øer i Sund eg Austevold paa den ene side og Sarter paa den anden side, træn- ger Korsfjorden ind. Dens naturlige fortsættelse er Byfjor- den ved Bergen og de to fjerde Osterfjorden eg Sørfjorden, der omslutter 0sterøen og trænger ind til Mo og Eksingedalen. I sit yderste parti er denne fjord begrænset af Øer paa begge Sider. Længre inde er den begrænset af øer i vest eg af ‘ fastland i øst, og i sit inderste parti er den begrænset af fastland paa begge Sider. Regnet fra Korsfjordens munding gjennem 0ster- fjorden til bunden af Mefjorden“. bliver denne fjord 95 km.; regnet gjennem Sørfjorden til Eksingedalen bliver den 11O km. Fra nordvest mod Sydost trænger der følgende sund og fjerde ind i denne fjerd: Hjeltefjorden mellem S1naaøerne og Sartor i vest og ASkøen og andre større Øer og halvøer i øst. Herlø- fjorden mellem Askøen eg Ho1senøen. Radøfjorden mellem Holsenøen og Radøen. Disse fjerde er egentlig at betragte som sund, eg munder ud, dels i Byfjorden, dels i 0sterfjorden. End- videre trænger Lygrefjorden ind i Lindaas herred, eg Fens- fjorden ind mellem Lindaas herred og Masfjerden herred.’? Disse sund og fjerde staar samtlige lodrette paa hovedfjorden, undtagen Hjeltefjorden, der møder den i en spids vinkel. “Fensfjerden sender en arm, Masfjorden, ind mod nordvest. Den gaar parallel med 0sterfjorden. C Lygrefiorden, eg endnu mere Fensfjerden, er kun adskilte fra Oster- fjorden ved et lavt og ikke synderlig bredt eid. Havde disse lave eider været gjennembrudte, vilde de to sidstnævnte fjerde have staaet ganske i samme forhold til OsterlÎiorden, som Herløfjorden og Radøfjorden staar til Osterfjorden og Byfiorden.
Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/62
Denne siden er ikke korrekturlest