TOPOGB‘AFI. “ 63 Arnevaagen, dalføret herfra til Nestun og derfra videre til Os, og mod syd af Ekelandsfjorden, Ekelandsdalen, Mundheimdalen og Hardangerfjorden. Dette parti er spaltet og sønderlemmet af høit- liggende da1e. De høieste toppe i dette parti er 1200 a 1350— m. Den del af amtet, der ligger vest for disse fjeld- partier, bestaar af — tildels meget store — øer og enkelte halv- øer uden større samlede fjeldmasser. I den østligste del af dette landomraade, der blandt andet omfatter halvøen mellem Arnevaag og Bergen, halvøen mellem Ekelandsfjorden og Mundheimsfjorden i nord og øst og Loksund og Bjørnefjorden i vest, samt Tysnesøen, Reksteren og Stordøen, naar topperne op til 800 m. Den del af dette landomraade derimod, der ligger syd og vest for Fensfjorden, Osterfjorden, Byfjorden, Aarstaddalen, Osda1en, Bjørnefjorden, det inderste af Selbjørnfjorden, Stoksund og Aal- fjorden, bestaar af lavt land, hvor enkelte toppe undtagelsesvis naar op til 30O a 500 meter; men hvor de som regel ikke over- stiger 100 a 200 m. ’ De høieste maalte toppe inden amtet er VosseSkavlen paa grænsen mellem Ulvik og Sogn 2O—55 m., Kirkedørsnuten paa Hallingskarvet paa grænsen mod Hol 1961 m., Hardangerjøklen vest for Hallingskarvet 1917 m. og Nupseggen, henimod grænsen af Vinje i Telemarken 1735 m. VidStrakte sk0VStrækninger i lighed med dem, man træffer paa østlandet, findes ikke i Søndre Bergenhus amt. Derimod træffer man hyppig mindre skove, og der er paa gunstigere belig- gendde Steder en rig, omend medtaget trævegetation. Der er faa steder i landet, hvor man hyppigere støder paa sagbrug end i Søndre Bergenhus, navnlig i Søndhordland og Har- danger; men det er næsten udelukkende Smaasage, hvor der kun skjæres til husbrug for bygdens folk, og nu og da en del træ- virke 4— væsentlig tøndestav — tilsalgs. Saaledes har forholdet været i aarrækker. I 1826 var der ifølge de statistiske tabe1ler i Søndhordland 124 sage og i Hardanger og Voss 77. Ganske skovbar er foruden høifjeldet kun kystranden. Dette skovbare helte — hvor der kun findes enkelte trær og buske og kun rent undtagelseSvis et skovholt — har en meget forskjellig bredde regnet i lige linje fra de yderste øer. Vest for Lindaas og Lygre kirke er det 25 a 30 km. bredt og vest for Stordøen 20 km. Ved Bømmeløen er det derimod neppe 5 km. Gjennemsnitlig dreier bredden sig om 15 km.% Brugene i Søndre Bergenhus er gjennemgaaende smaa: men paa grund af havets nærhed og de mange biindtægter, som dette skaffer, slaar man sig dog her igjennem med brug, som paa øst- landet vanskelig vilde kunde ernære en familie.
—
åÞ Se forøvrigt under vekst1iv.
