Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/69

64 “ søm)P.E BEBGENHUs AMT. I hele Søndre Bergenhus findes der saaledes kun 49 brug paa mere end l0 skyldmark, og af disse er der kun 8, der er over 20 skyldmark. Til sammenligning —kan anføres, at der i-Norder- hov herred paa Ringerike findes 107“ brug paa over 1O skyldmark og af disse 36 paa over 2O skyldmark. I Aadalen herred, der kun tæller 2578 indbyggere, er der 45 brug paa over 10 skyld- mark og af disse er 17 over 2O skyldmark. ElVe. Naar bortsees fra Numedalslaagen, der udspringeri Søndre Bergenhus, Hallingdalselven, der har et par af sine kilde- elve inden dette amt, og Skienselven, med hvem det samme er tilfældet, naar ingen af amtets elve en længde af 1OO km. Størst er Suldalslaagen, der falder ud i Sandsfjorden i Ryfylke, men har en væsentlig del af Sit løb i Søn“dre Bergenhus. Den er 96 km. lang, hvoraf omtrent 40 km. falder paa Søndre Bergenhus amt. Næst størst er Vosseelvens vasdrag, hvis længde udgjør 69 km. Det største —vand i amtet er Normandslaagen paa Hardanger- vidda. Det udgjør 1O.64 km.2 Det næstStørste er Hamlegrøvand paa fjeldene syd for Voss; der er 9.91 km.2 Det største af de vand, der ligger i den bebyggede del af amtet, er Røldalsvand i Røldals dalføre. Det er 8ɔ86 km.2 R Kommunikationer. Ved siden af VoSsebanen er dampskibene amtets væsentligste kommunikationsmiddel. Alle vigtigere pladse langs kysten og i fjordene anløbe“s om sommeren hyppig og regel- mæssig af— dampskibe. Ogsaa om vinteren er der regelmæssig dampskibsfart, ’ihvorvel det inderste af fjorde, viker og sund da kan lægge sig, saa at enkelte af de Steder, der om sommeren har dampskibsforbindelse, paa denne tid kan være afskaaret fra samme. n HiStorie. i Allerede i den ældste Sagnhistorie spiller Hørdafylke en stor rolle. Flere af oldtidens poetiske sagn er knyttede til dette fylke, saaledes sagnene om Half og hans kjæmper, Halfsrækkerne, om Hagbart og Signe og om kong Hake, der Skal have kjæmpeti Danmark og Sverige og erobret det sidste rige. Mere historisk Virkelighed har vel traditionen om Hørda- Kaare, om hvem man forøvrigt ved lidet eller intet, men som har en vis betydning, fordi flere af de senere høvdinger i Norge og paa Island regnede sin æt fra ham. At Hørdafylke i oldtiden maa have SpiHet en fremtrædende rolle blandt det vestlige Norges landskaber Synes ogsaa at frem- gaa deraf, at dialekteme i Gulathingslagen iden ældre Gulathings- lag betegnes som „Hørdske mæler“. Det ser endog ud til at den gamle danske kongefamilie Gorm den gamle, Harald Blaatand o. S. v. har stammet fra Hørdaland.