Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/7

2 SØN’DBE BEBGE1vHUS Anm. Da jeg har bragt i erfaring, at de under rubriken levevei opførte tal for Buskeruds amts vedkommende har givet anledning til misforstaaelse, idet jeg fra et par kanter har hørt bemerkninger som den, at antallet af fattige i de forskjeHige herreder er ulige større end af mig opgivet, skal jeg gjøre opmerksom paa, at enhver person under rubriken levevei kun bliver opført under den klasse, hvor han har sin hovednæring. Som fattiglemmer bliver derfor kun opført de, der lever udelukkende eHer væsentlig af fattig- understøttelse. En mand, som i alt væsentlig lever af sit haand- verk, men ogsaa faar en del understøttelse af fattigvæsenet, bliver saaledes selvfølgelig opført som haandverker, ikke som fattiglem; en gaardbruger, der væsentlig lever af sin gaard, men i en tid af aaret ogsaa deltager i tømmerflødningen, bliver opført som gaard- bruger, ikke som tømmerfløder o. s. fr. At opføre den samme person under to eller flere klasser gaar ikke an, da man paa denne maade kunde faa flere personer under rubriken levevei, end der fandtes mennesker i herredet. Da det imidlertid kan have sin interesse at vide specielt, hvor mange inden hvert herred, der nyder fattigunderstøttelse, har jeg i nærværende amt medtaget disse under en særskilt rubrik. Tallet under denne rubrik bliver selvfølgelig overalt meget større end tal1et paa fattiglemmer under rubriken levevei. Under rubriken: Fordelingen af dyrket jord m. v. har jeg for fuldstændigheds skyld medtaget avlingen af de forskjeHige korn- sorter m. v. og antallet af de forskjellige Sorter husdyr. I beskrivelsen af Buskeruds amt meddelte jeg betydningen af enkelte gaardnavne. Det samme vil jeg ikke kunne gjøre for Søndre Bergenhus amts vedkommende. Professor Rygh, hvem disse fortolkninger skyldes, finder nemlig, at kjendskabet til be- tydningen af de gamle navne endnu ikke er saa vidt fremskredet, at en redegjørelse for denne kan gives i det Omfang og med den sikkerhed, som maatte kræves i et arbeide, som nærværende, der er beregnet ikke paa specialister, men paa almenheden. Tolk- ningen maatte nemlig i mange tilfælde ledsages af temmelig vidt- løftige forklaringer og vilde endog kunne give anledning til mis- forstaaelser. Den ældre skrivemaade af herreds— og sognenavne og betydningen af disse, forsaavidt som den kjendes, meddeles dog paa sit sted. — Under beskrivelsen af de enkelte gaarde i Buskeruds amt har jeg ved flere leiligheder anført, hvorvidt en gaard tidligere har X