HISTORIE. 65 Den tyske historiker Adam af Bremen, der levede paa Sven Estridssøns tid, fortæller nemlig om en kong Sigerik, som herskede i Danmark i kort tid, men som blev fordrevet af Hardegon (d. e. Hørda.knut) fra Nortmannia, d. v. s. Norge.’Þ Efter denne kom hans søn Gorm paa thronen. Ifølge prof. .Storms beregninger skulde denne Hørdaknut have levet i seneste halvdel af 9de aar- hundrede, altsaa omtrent paa Hafrsfjordslagets tid. Adam havde sine kundskaber om disse forhold fra kilder, som skulde synes paalidelige, nemlig fra hans samtidige Sven Edstridssøn, — der selv nedstammede fra Hørdaknut — og fra en anden samtidig, en dansk biskop. I vikingetogene har hørderne utvivlsomt deltaget i stor ud- strækning. De første nordiske viki.nger, som Europa blev bekjendt med, kom saaledes fra Hørdaland. Herom fortæller de gamle engelske annaler, Anglosakson Chro- nicle under 787§ følgende: „I dette aar egtede kong Beorthric, Eadburg, datter af kong Offa. I hans dage kom for første gang tre nordmansskibe fra Hørdaland. Befalingsmanden red ned til dem og vilde drive dem til kongens gaard; thi han vidste ikke, hvem de var; men de dræbte ham. Dette var de første danske mændW tilhørende skibe, der hjemsøgte England.“ En gammel engelsk historiker (Ethelwerd), som skrev omkring aar 100(), fortæller, at „befalingsmanden troede, at de var kjøb- mænd snarere end sørøvere, men at de dræbte ham og hans mænd.“ Beorthric herskede i WesSex i Syd-England, og det var altsaa denne kant af England, der først blev hjemsøgt af nordiske vikinger. Ifølge en gammel beretning var det i nærheden af byen Dorset, at begivenheden fandt sted. Ogsaa i Irland tror man at have fundet spor af hørderne. I irske sagaer og bal1ader fra det 9de aarhundrede bruges navnet Hirotha om Norge og nordmændene. .—-.—:c-—-—-—-—.. D Ifølge tyske videnskabsmænd er dette Hirotha sandsynligvis den irske udtale af Hørda, og Hirothafolket er altsaa egentlig Hørdafolket. Hirotha skildres som kjæmper og spiller i de irske sagn omtrent samme rolle som kjæmpen Fingal. Fingal betyder: „Den hvide fremmede“ og er et af de navne, som ide gamle irske annaler bruges for at betegne nordmændene, specielt vestlændin- gerne, i modsætning til danerne (og maaske øStlændingerne), der kaldes Dubhgal eller sorte fremmede. Danerne spillede forøvrigt en lidet fremtrædende og kun forbigaaende roHe iIrlands historie. Betegnelsen: sorte og hvide fremmede staar sandsynligvis i for- bindelse med dragten. ff“ Nortmannia betyder altid Norge hos Adam af Bremen. “X’ Om korrektheden af aarstallet hersker der tviv1. Professor G. Storm an- tager, at begivenheden fandt sted et par aar senere. Se herom N. h. tidsskrift få-9G I England kaldes som regel alle vikinger »Daner( eller 1Danske mændc, uanseet nationalitet Søndre Bergenhus amt. 5
Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/70
Denne siden er ikke korrekturlest