Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/73

68 Søm)BE BERGENHUS Anm. Efter seiren i; Hafrsfjord holdt Harald Haarfager mest til i „midten af landet“, St som det heder, d. v. S. i Gulathingslagen, og da vel nærmest i Hørdaland. Et sagn fortæller, at det var Gyda, kong Erik af Hørdalands datter, der gav kong Harald det svar, da han friede til hende, at hun ikke vilde egte ham, før han havde underkastet sig hele Norge og var bleven enekonge der, ligesom kong Erik var enekonge i Sverige og kong Gorm i Danmark, et svar, hvorved hun bragte ham paa den tanke at underlægge sig hele landet. c Sagnet er dog lidet sandsynligt, eftersom kong Erik af Hørda- land jo netop var en af de høvdinger, der kj-æmpede mod kong Harald i Hafrsfjord. Rimeligere er det sagn, der lægger hine ord i munden paa Ragna den overmodige, en rig og fager pige, der skal have eiet det meste af Land, Thoten og Einabygden. Da kong Harald giftede sig med Ragnhild, datter— af kong Haarek af Danmark (kong Erik af Jylland, som han kaldes i sagaerne), skal han ogsaa, efter hvad en af hans skalde (Thjodolf eller Hornklove) beretter, have forskudt 9 hustruer, og blandt disse: „hørdske piger“. Det tør vel være, at Gyda har været en af dem, han forskjød. Ifølge enkelte sagaer skal kong Harald med den hørdske Gyda have havt tre sønner, Guthorm, Haarek og Gudrød. Ifølge Snorre Sturlassøn var hans sønner med Gyda derimod: Aaluf, Rørek, Sig- tryg, Frode og Thorgils. Hvem disse prinsers moder end var, spiller de i hvert fald ikke nogen rolle i vore sagaen Om Thor- gils og Frode heder det rigtignok, at de herjede paa Skotland, Irland og Bretland, at de var de første nordmænd, der erobrede Dublin, at Frode blev forgivet, og at Thorgils blev konge over Dublin, men blev.sveget“ og dræbt af irlænderne. Dette er imidlertid en feiltagelse, ialle fald for Thorgils vedkommende. Thorgils omtales nemlig i de irske annaler. Han underkastede sig ifølge disse ikke alene Dublin, men hele Irland, indtil han blev lokket i et baghold og myrdet af irlænderne. Men dette skeede i aaret 848, altsaa paa en tid, da“ Harald Haarfager maaske ikke endnu var født. Aarstallet er paalideligt, da begiven- heden omtales ikke alene i de irske, men ogsaa i de samtidige frankiske annaler. . I disse fortælles der nemlig under aar 847, at irlænderne blev skatskyldige til nordmændene, og under aar 848, at Irlands konge i anledning af befrielsen fra nordmændenes herredømme sendte et gesandtskab til kongen af Frankrig for at bede om tilladelse til at reise gjennem hans stater paa en pilgrimsfart til Rom. Af de andre angivelige sønner af Gyda og Harald fik Rørek og Gudrød store forleninger i Hørdaland og Sogn. Det heder imidlertid i Egils saga, at Erik Blodøks, søn af Harald og kong Haareks datter, Ragnhild, fik Hørdafylke og Firdafylke i forlening. Erik skal ogsaa have opholdt sig ved hirden, naar han ikke laa i viking.