Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/77

72 SØNDRE BERGENHUS AMT. fra““at slippe ind i denne, medens han selv gik løs paa den og angreb den. I krattet traf Anund imidlertid ikke bjørnen, men Egil, som efter en kort kamp fældte ham. Da Hadd og Frode saa Anund falde, ilede de til; men Egil kastede sit spyd mod Frode, som gjennemboredes, og vekslede saa sværdhugg med Hadd o dræbte ham. Derpaa samlede han sine folk, dro op til gaarden Ask, dræbte alle mændene, 15 eller 16 i tallet, røvede, hvad røves kunde, og tilintetg“orde det ø“vrige, hvorpaa han og hans mænd roede ud gjennem sundene til Herlø. Her mødte de Ragnvald og hans folk. Ragnvald havde nemlig hørt, at Egil var kommet til erdløvær, og vilde nu varsko Anund. Da Egil saa kongebaaden, lod han sine mænd ro saa haardt mod denne, at den kanWtrede, og de, som sad i den, faldt ivandet. Han lod dem derpaa alle dræbe. Saa drog han op paa Herlø og plyndrede gaarden, fra hvilken Skegg-Thore og hans folk flygtede i største hast. Men paa øen reiste han nidstang mod kong Erik. Nidstangen bestod i en hasselkjæp, hvorpaa han satte et hestehoved med de ord: »Her sætter jeg op nidstang og vender dette nid mod kong Erik og dronning Gunhild.» Han vendte nu, fortæller sagaen videre, hestehovedet mod land og vedblev: »Dette nid vender jeg mod alle de landvætter, som bebo dette land, saa at de alle fare paa Vildsomme veie, —og at ingen kan kjende eller hitte sit hjem, førend de ar jaget kong Erik og dronning Gunhild af landet.» Han ristede ogsaa disse ord i runer paa stangen. Derpaa drog han til Island. Saaledes for- tælles der i Egils saga. Ved at reise n1dstang tænkte man ikke alene at forhaane sin modstander, men troede ogsaa, at man kunde tilføie ham virkelig skade. Fra kong Haakons tid fortæller sagaen en begivenhed fra Voss. Her boede en mægtig herse ved navn Vigfus. Han var en søn af Vikingekaare og havde faret i viking i sin ungdom. Hans datter Aastrid blev gift med en anden viking, Eyjulf Ingjaldssøn fra Island, efter at denne først havde gjort sig fortjent at nogle af Vigfus’s venner ved at dræbe en svensk berserk paa §plandene. Senerehen kom en søn af Eyjulf ved navn Glum ibesøg til igfus, hvem han traf siddende i høisædet iført en blaa kap e og med et guldbelagt spyd i haanden. Ogsaa han gjorde sig fortjent vedp at ræbe en erserk, inden han reiste tilbage til Is and. Skildringen giver, hvis der ligger noget sandt til grund for den, et levende indtryk af den rigdom, som vi ingerne maatte bringe hjem fra sine tog. Da Glum skulde reise, forærede Vigfus ham saaledes, fortælles der i sagaen, et fuldt rustet og ladet skib, kappe, spyd og sværd og desuden meget gods i guld og sølv. Da Haakon ikke havde nogen søn, skal han have været ædel- modig nok til paa døds1eiet at udnævne Erik Blodøks’s søn Harald til sin efterfølger. Det sees heller ikke, at der er bleven nedlagt nogen indsigelse mod, at Harald overtog kongemagten. Det var dog foreløbig kun Gulathingslagen, som kom under Harald Graa- felds og de øvrige Eriksønners herredømme, og det var først efter at Harald havde dræbt Sigurd jarl i det nordenfjeldske og sine frænder Gudrød og Trygve i Viken, at han blev herre over hele riget. ErikSsønnerne opholdt sig som følge heraf ogsaa mest i det vestenfjeldske. C Navnet Graafeld skal Harald have faaet, medens han laa i Hardanger. En 1slændinå, der kom for at sælge skind, drog, heder det, med disse til Hardanger,. a der netop var mange folk, eftersom kongen opholdt sig der. Da han alligevel intet fik solgt, hjalp kong Harald ham, idet han fik en af hans pelsverkskap(per og hængte den om si, uagtet det var sommerdag. Da kongen gik me pelsverkskappe, fulgte de andre hans eksempel, og manden blev kvit hele sin beholdn1ng. Eriksønnerne for forøvrigt selvraadig og voldsomt frem og var meget forhadte.