Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/8

FORORD. 8 været fuldgaard, halvgaard eller fjerdinggaard. For Søndre Ber- genhus vedkommende har dette ikke ladet sig gjøre, da de ældre jordebøger ingen saadanne oplysninger indeholder for dette amt. Som veiledning til at forstaa til hvilken tidsalder af landets historie og fo1—historie de forskjellige oldfund refererer sig, tør det maaske være nødvendigt her at gjentage, hvad jeg i denne anled- ning har meddelt i mine forord til beskrivelsen af Buskeruds amt. Stenalderfundene er ældst og gaar op til den tidligste tid efter landets bebyggelse. . Efter stenalderen kommer broncealderen, der rimeligvis tager sin begyndelse over tusind aar før Kristi fødse1. Den har spillet en mindre fremtrædende rolle hos os, og der gives neppe mere end 800 fund fra denne tid over det hele land.“ n Den næste periode, den ældre jernalder, begynder rimeligvis tre a fire hundrede aar før Kristi fødsel, og den sidste periode, den yngre jernalder endelig, falder sammen med Vikingetiden og gaar fra slutningen af det 8de aarhundrede til kristendommens indføre1se. “ Af de faste oldtidslevninger skriver gravhaugene — jordhauge, stenhauge, stenringe — sig for det meste fra den ældre og yngre jernalder, undertiden ogsaa fra broncealderen. B Grave fra stenalderen hører til de største sjeldenheder. Fra broncea1deren skriver sig de saakaldte he1leristninger, ind.ridsede figurer paa klipperne. Bygdeborgene — rester af mure paa bratte, vanskelig til- gjængelige fjelde — antages at skrive sig fra den yngre jernalder. Under rubriken raceforhold er anført tre forskjellige skalle- former. Dolicokefaler, d. v. S. folk med langagtige hovedskaller. Denne skal1eform er den almindeligste i de fleste af vore østlandske dale. Det er ogsaa den, man almindeligst finder blandt ska1ler fra den forhistoriske tid paa Kjøbenhavns og Stockholms musæer. Brachykefaler, d. v. s. folk med kort, rundagtig skalle. Denne skalleform er meget udbredt i Vestlandets kystdistrikter. Det er den samme skaHeform, der hyppig findes paa Island, og som er saare forskjellig fra den, der er næsten eneraadende i danske grave fra den senere hedenske tid. Mesokefaler endelig er folk, hvis hoved- form staar midt imellem den dolicokefale og den brachykefale. Da oldtidslevninger, navnlig gravhauge, forsvinder med en rivende hurtighed i Søndre Bergenhus amt, ikke mindst fordi man under de videnskabelige undersøgelser — paa grund af manglende