Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/80

— HISTORIE. 75 og ryger bøndernes venstre fløi under anførsel af Erlend af Gerde fra Etne i Søndhordland og Aaslak af Finnø fra Ryfylke. Denne fløi blev mod slutningen af slaget angrebet af Dag Ringssøn og delvis drevet paa flugt, idet begge anførerne faldt. “Under Sven Alfivesøns regjering kom der vestenfra en høvding ved navn Trygve, der udgav sig for en søn af —Olaf Trygvessøn. Han landede først med Sin flaade i Hørdaland, men blev kort efter slagen og fældet i Soknesund i Rogaland. Da Magnus den gode nogen tid efter blev hyldet til konge paa Ørething, befandt Sven sig i Søndhordland. Han lod da opskjære hærør for at opbyde folket til leding’ og sammenkaldte thing; men paa dette erklærede en del af bønderne rent ud, at de ikke vilde stride mod en søn af den hellige Olaf, og en anden del taug. Sven fandt det under disse omstændigheder klogest ikke at forsøge paa nogen modstand, men drog uden sværdslag til Danmark med de daner, der fandtes i hans hird. I Magnus den godes og Harald Haarderaades tid opholdt kon- gerne Sig for det meste i det nordenfjeldske og østenfjeldske. Kong Harald opholdt sig dog i Hørdaland, da Torfin jarl af 0rknø, kort efter Magnus’s død, kom over for at søge hans venskab. Thorfin jarl var en mægtig høvding, der havde under1agt sig den nordlige og nordvestlige halvpart af Skotland. Det Skal have været ved hans hjælp, at den bekjendte Macbeth blev konge af Skotland. Efter slaget ved Nisaa, hvor Harald Haarderaade slog Sven Estridssøn, udmerkede en hørde1ænding, Thorolf Mostrarskegg, sig. Han var altsaa en navne af den før nævnte islandske landnamsmand. Efter slaget— havde Haralds søn Magnus og Thorolf Mostrar- skegg reist iland med hvert sit skib for at søge eventyr. De blev imidlertid overfaldne af en stor hob daner, der nedhug alle Magnus’s og Thorolfs ledsagere. Kun Thorolf selv reddede Sig med den unge Magnus, som han tog paa Sine skuldre. Det lykkedes ham ogsaa at bringe Magnus velbeholden gjennem hele Halland til den sydlige del af Ranrike nær ved Gøtaelven, hvor de traf kong Harald og hans flaade. Thorolf, der var en meget sterk mand, havde da baaret kongesønnen næsten den hele vei paa sine skuldre. Sigurd J orsalafars korstog gik aar 1107 ud fra Hørdaland, maaske fra Bergens by, der var anlagt af Olaf Kyrre paa den gamle kongsgaard Aalrekstads grund. Den vigtigste bedrift paa dette korstog var erobringen af Sidon, som Sigurd indtog i forbin- delse med kong Baldvin den’første af JeruSa1em. Toget omtales af flere udenlandske historikere. Sigurds —Samtidige, den engelske historiker Wilhelm af MalmeSbury, fortæller, at Sigurd, der, som han udtrykker sig, allerede i sine tidligste aar fortjente at regnes blandt de tapreste, paa sin reise til Jerusalem opholdt sig hele vinteren over i England. Han skjænkede her meget guld til kir- kerne. Videre fortæller han, at Sigurd med Sine vaaben forfærdede de Ba1eariske øer Majorka og Minorka, og efterlod dem som et let