Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/81

76 søm)RE BERGENHUS AMT. bytte for Vilhelm af Montpellier. Han fortæller ogsaa om Sidons erobring og enkelte træk fra kong Sigurds ophold i Konstantinopel (Samlinger til det norske folks sprog og historie 1ste bind, side 107). Den frankiske historiker Fulker af Ohartres, der var øienvidne til begivenhederne, omtaler ogsaa kong Sigurd. „Der landede“, fortæller han, „ved Joppe et folkeslag, som kaldes det norske, hvilket Gud havde opvakt til at drage fra det vestlige hav til Jerusalem. Deres flaade bestod af 60 skibe. Deres anfører var en yngling af overmaade skjøn skabning, en broder af hint lands konge.“ Fulke“r fortæller videre, at den Babyloniske emirs flaade pleiede at forurolige de kristne; men da de hørte tale om nord- mændene, dristede de sig ikke til paa den tid at gaa ud af Tyrus’s havn; thi de vovede ikke at indlade sig i kamp med dem. Der fortælles nu videre, hvorledes kong Baldvin af Jerusalem og den norske konge beleirede Sidon, den første tillands, den anden til- vands, indtil den blev nødt til at overgive sig. (Samlinger til det norske folks sprog og historie 1ste bind, side 98). Ogsaa Albert canonicus og custos ved kirken i Aachen, der ligeledes levede omtrent samtidig med begivenhederne, leverer en længere skildring af „kong Magnus“ (ved en feiltagelse kalder han ham Magnus istedetfor Sigurd Magnussøn) pilgrimsfærd til J erusa- lem og deltagelse i Sidons erobring. Det samme gjør Vilhelm, erkebisp af Tyrus, og en ukjendt forfatter fra middelalderen; begge er enige om at skildre Sigurd som en høi og skjøn yngling. (Saml. til det norske folks sprog og historie 1ste bind, side 88, side 103 og side 100). Da Sigurd Slembe, efter at have dræbt Harald Gille iBergen, 1136 var bleven erklæret fredløs tilligemed sine mænd, flygtede han til Nordhordland. Her og i Sogn holdt han thing med bøn- derne og blev udraabt til konge. Ogsaa i Firdafylke blev han venlig modtaget; men da han kom til Nordmøre, fik han ingen tilhængere, da møringerne saavelsom indbyggerne af den øvrige del af landet havde sluttet sig til den myrdede Haralds sønner, Sigurd og Inge. Sigurd maatte nogen tid efter forlade landet. Men et par aar senere kom han tilbage med Magnus Blinde og foretog et plyndringstog langs kysten. Under dette tog gjorde han blandt andet landgang paa Herlø. Her plyndrede han en anseet mand ved navn Einars gaard og røvede en femogtyvesesse. Einar selv var borte. men voldsmanden vilde have dræbt hans 4—aarige søn, Som kun blev reddet ved, at en arbeidsmand udgav ham for sit barn. “ Ogsaa senerehen i tronstridighedernes tid var landdistrikterne i Hørdafylke (Bergens by vedkommer os ikke her) skuepladsen for enkelte historiske begivenheder. Efter at saaledes kong Inge, der havde sine fleste tilhængere i Gulathingslagen, under et ophold i Bergen, nærmest til selvfor- svar havde angrebet den ene af sine brødre, kong Sigurd (Sigurd Mund kaldet), der blev dræbt under kampen, drog den tredie bro-