Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/82

HIsToBIE. 77 der, Eystein, med 30 skibe og Sigurds søn Haakon fra østlandet til Bergen. Han vovede sig dog ikke ind til byen, men lagde sig i Florevaag paa Askøen. Det kom imidlertid ikke til nogen kamp, og kongerne skiltes i fred mod Gregorius Dagsøns raad. Han vilde, at Inge skulde benytte anledningen til at overmande Eystein. Da der et par aar senere (1157) udbrød krig mellem kongerne Inge og Eystein, kom Eystein nord fra med 45 skibe og lagde sig i Grønningesund ved Bukken øst for Sartor, medens Inge kom øst fra med 8O skibe og lagde sig i Mosterhavn. Kong Eystein sendte et skib hen til kong Inge for at underhandle; men Inges mænd angreb skibet, dræbte en del af besætningen og tog det. Da Eystein erfarede dette, blev han yderst forbitret og opfordrede sine mænd til at bistaa ham i kampen mod Inge. Men Eystein, der var forhadt paa grund af sin gjerrighed, fandt ingen tilslutning. Der faldt ytringer som, at kongens guldkister jo kunde staa ham hi og hjælpe ham til at værge landet, og om natten drog nogle skibe til kong Inge, nogle drog ind i fjorden og nogle op til Ber- gen, og om morgenen havde kongen ikke mere end 1O skibe til- bage. Der var under disse omstændigheder ikke andet for ham at gjøre end at tage fiugten nordover; men han sønderhuggede først sin store drage — som Magnus Barfods søn, kong Eystein, havde ladet bygge — da den var for tung at ro. Nogle aar senere fandt en liden skjærmydsel sted i den ydre Bergensled mellem tre af Inges skibe, der var forsinkede paa veien østover, og Sigurd Munds søn Haakon Herdebreds flaade, der kom fra Nidaros, hvor Haakon var hyldet som modkonge mod kong Inge. To af befalingsmændene paa Inges skibe, Gyrd Aamundessin, Inges fosterbroder; og en Haavard Klining, blev dræbte, medens den tredie, Gregorius Dagsøns svoger, Gyrd Gunhildssøn, blev taget til fange og ført til Viken. Kort efter (1161) faldt kong Inge. I hans sted blev Erling Skakkes søn Magnus Erlingssøn valgt til konge i Viken. Ikke længe efter faldt Haakon Herdebred; men i hans sted blev en broder af ham, Sigurd Markusfostre valgt til modkonge mod Magnus og hyldet af op1ændingerne. Han fandt imidlertid allerede aaret efter sin bane, idet han fra Agder styrede med sin hær ind til Bergen for at undgaa Erling Skakke, som kom øst fra med en stor flaade. Men da de nærmede sig Bergen, kom Magnus Erlingssøns høvding Nikolas Skjaldvorssøn mod dem med en flaade, der var saa overlegen, at de intet andet havde at gjøre end at fly. Nogle styrede tilhavs, andre ind i fjorden og andre, blandt disse var Sigurd og hans fosterfader —Markus, til land. Da de blev forfulgte, lod de skibene i stikken og flygtede op paa den lille —ø Skorpø, nord for Hofteren. Her blev de imidlertid fangne af Nikolas’s mænd. Sigurd blev bagefter halshugget paa Gravdal straks vest for Bergen og Markus blev hængt paa Hvarven 1163. Under kampene mellem kongerne Magnus Erlingssøn og Sverre Sigurdssøn, af hvilke den første paa faderens side nedStammede