Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/83

78 SØNDRE BERGENHUS AMT. fra denne del af landet, blev egnen ofte skueplads for begiven- heder, der tilhører Norges historie. S I aaret 1178, da Er1ing Skakke og kong Magnus havde nødt kong Sverre til at forlade 0plandene, vilde denne begive sig til Bergen. Da han, efter at have passeret Filefjeld, var kommen til Lærdal, blev han forhindret fra at tage søveien. Skjønt vinteren nærmede sig med sterke skridt, besluttede han dog at drage over Vors til Bergen. Paa rygtet om hans komme samlede der sig paa Vorsevangen en stor hær vorser, sygner, hardangere og hørder for at hindre hans videre fremrykning. Ifølge hans under egen opsigt skrevne saga lykkedes det ham at slaa bønderne. Alligevel be- sluttede han sig til at vende tilbage, da han spurgte, at en sterkere modstand beredtes ham paa veien videre frem. Det viser sig ogsaa, at bondehærens nederlag ikke var større, end at den under idelig kamp fulgte ham paa den modsatte side af Vorseelven, indtil Lundevandet skildte dem ad. Derefter tog kong Sverre veien opefter Raundalen, gjennem denne og over fjeldet til Lærdal. Under marschen maatte han og hans mænd udstaa meget af fok og frost, og det var paa et hængende haar, at de alle var blevne begravede i driverne paa fjeldet. Efter at kong Magnus Erlingssøn imai 1180 havde lidt neder- laget paa Ilevolden ved Nidaros, begav han sig til Danmark, medens Sverre underlagde sig Hordaland og satte sig fast i Bergen. Kort tid efter reiste en bondehær sig mod ham. Den bestod af ostringer, vorser og nordhorder under anførsel af den gamle bonde Jon KutiZa. Hæren foretog et angreb paa Bergen. Dette blev afslaaet. og Sverre tvang bønderne til at indgaa forlig med ham. Palmesøndag 1194 slog kong Sverre oprørspartiet Øskeggerne eller Guldbeinerne i Florevaag paa sydspidsen af Askøen udenfor Bergen, hvor det blev aldeles oprevet. Da Baglernes parti reiste sig mod kong SVerre, leverede denne dem 1198 et uafgjørende slag paa Selbøfjorden. Kort efter satte baglerne sig fast paa Hordaland, og i den saakaldte Bergenssom- mer blev befolkningen her haardt medtagen af dem og af Birke- beinerne. Det var nu endog Baglernes agt at faa Bergen sløifet og en ny kjøbstad opført paa et andet sted paa Hordaland. p Under disse forhold saa kong Sverre sig nødt til at forlade Bergen og over Vors og Sogn begive sig over land til Trondhjem. Første paaskedag 120O forefaldt der et slag paa Bergens vaag mellem kong Sverre og baglerne, der maatte flygte til Gravdal og Gøviken, hvor de forlod sine skibe, som kongen satte sig i be- siddelse af. — Ogsaa under kong Sverres eftermænd nævnes steder heri egnen oftere i forbindelse med historiske begivenheder. I aaret 1206 er Baglerne paa sin færd til Bergen komne til Siggjarvaag (Siggevaag), en havn paa østsiden af Bommeløen; men da de gjennem sine speidere af mølleme i Gravdal faar spurgt, at