Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/84

HISToBIE. 79 Birkebeinerne her var færdige til at tage imod dem, drager de udenom Valenes og Askøen og styrer nordefter til det trondhjemske. Senere paa aaret overrumplede Haakon Galen nogle bagler- skader i Kilestrømmen, det sund, der skiller Fosenøen i Lindaas fra fastlandet, og erobrede den ene; derefter lagde han ind til Arnefjord og gik om natten over fjeldet til Bergen. Her nødte han baglerne til at fortrække fra byen; men paa tilbagetoget til- føiede disse Birkebeinerne et alvorligt tab ved at sætte sig i besid- delse af deres i Arnefjord efterladte skibe. Det følgende aar (1207) stødte Baglerne, idet de fiygtede fra Bergen, paa Hardsjø (Korsfjorden) atter paa Birkebeinernes flaade, anført af Haakon Galen. Paa begge sider rustede man Sig til slag; men før kampen kunde begynde, tog baglerne af frygt for modstandernes Overmagt fiugten ind til Selbøfjorden. Straks før jul s. a. havde birkebeinerne og baglerne stødt sammen ved Stordøen; men nogen alvorlig kamp fandt dog ikke sted. Da mørket faldt paa, lykkedes det de sidste at und- komme. Kun et skib, der havde søgt ind i Teknafjord (hvormed vistnok menes Stoksund mellem Bømmeløen og Stordøen), blev afskaaret og taget. Da hertug Skule i aaret 1239 rustede sig til at reise oprørs- fanen mod kong Haakon. lagde han med tyve store skibe ind i Florevaag. Da det rygtedes, at kong Haakon nærmede sig med en stor flaade, begav han sig tilbage til Trondhjem. Der oplyses dog intet om, hvorvidt det var mangel paa tilslutning hos vestlandets befo1kning, som nødte ham til dette skridt. I forbindelse med kong Haakon Haakonssøns reiser nævner sagaen i forbigaaende mange lokaliteter i denne egn. — Paa forsommeren 1263 samledes der i anledning af krigen med Skotland udenfor Herdløvær en stor flaade paa 16O skibe, der havde en besætning paa omkring 16000 mand. Denne hær og flaade stak den 5te juli i søen og naaede efter 2 dages sei1ads Hjaltland. De store og berettigede forventninger, som var stillede til dette foretagende, skulde, som ibekjendt, ikke opfyldes, idet kongen bortreves paa toget. Men der stod blandt skoterne stor Skræk af de norske rustninger. Den samtidige skotske digter og spaamand Thomas Rhymer af Erceldoune havde saaledes varslet om —den sorg og ulykke,— the black fleet of Norway skulde bringe over landet, og hans digte levede langt nedigjennem tiderne som spaadom om kommende begivenheder. Under den store mandedød (1349—5O) led de bergenske bygdelag, som først hjemsøgteS af pesten, overmaade meget. Her lever ogsaa de fleste sagn om pestens herjinger. Paalidelige oplys- ninger om omfanget af disse og andre hjemSøgelser fra den nær- mest følgende tid savnes imidlertid. l Da Haakon VI Magnussøn, den danske konge ValdemarWAtter- dags forbundsfælle, førte krig med Hanseaterne, blev i aaret 1368, tiltrods for den i Wismar samme høst sluttede vaabenstilStand,