Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/85

8O SØNDRE BERGENHUS Anm. store strækninger af vestlandet hjemsøgte af fiendehaand. Saaledes fortælles der, at tyskerne satte ild paa en kongen tilhørende skog paa Selbjørnøen og at alle de selhuse“ eller gjæstgiverier, som fandtes langs kysten fra Karmsund til Bergen, blev dels ned- brudte dels opbrændte. Blandt disse herberge nævnes ogsaa ét, som nys før var blevet opført af drotseten Ogmund Finsøn. Det omtales ogsaa, at fienden brændte alle de gamle huse, som han under sin færd opefter leden kunde naa, medens de nye husebygninger blev nedrevne og tømmeret bortført. 1ste december 1374 omkom den afsatte konge Magnus Eriks- søn paa en reise fra Bergen til østlandet, idet det skib, hvorpaa han befandt ’sig, forliste ved indseilingen til Lyngholmshavnen yderst i Bømmelfjorden. Under Knut Alvssøns tilslutning til de svenske magnaters op- stand mod kong Hans, fik han 1501 reist bønderne paa Voss til oprør, samtidig med at han selv gjorde indfald i det søndenfjeldske Norge. Disse bønder var nemlig for en stor del leilændinger under Finnen-godset, der var tilfa1det hr. Knut i-arv efter moderen, fru Magnhild 0ddsdatter. t — I forbindelse med de lübeckske kjøbmænd i Bergen rettedes der af bønderne et angreb paa kongsgaarden iBergen, som kongs- mændene nødtes til at opgive, ligesom de maatte lade den ind- samlede skat og et skib i stikken. g t I aaret 1519 fandt der et stort bondeopløb sted i Ryfy1ke, Hardanger, Søndhordland og Nordhordland, og navnlig forefaldt der paa Birkerø eller Brekkerø thing (ɔ: vistnok Bjelkerø iSunds prestegjæld) tumultuariSke optrin. Foranledningen til denne reis- ning kan ikke sikkert angives, men har vistnok — som sedvanlig ved de norske bondeopstande —— været et trykkende, nyt skatte- paalæg. For dette skulde bøndeme i ethvert fald ikke blive for- skaanet. De maatte tvertimod i de følgende aar udrede svære straffebøder til slotsherren paa Bergenhus Jørgen Hanssen. Man antager, at adelsmanden Orm Erikssøn af Vatneslegten har staaet i Spidsen for dette oprør, og at det var til straf herfor, han i det følgende aar blev henrettet. Under den nordiske syvaarskrig, som 1563—70 førtes mellem kongerne Fredrik II af Danmark-Norge og Erik XIV og Johan af Sverige, satte svenskerne under anførsel af franskmanden Olaude (3ollart (eller Claudius Gallus, som hans navn i latiniseret form kaldes) sig i besiddelse af Trondhjems by og len samt egnens eneste fæstning, Stenviksholm. For at drive fienden ud sendtes den kongelige skibShøvedsmand Erik Munk til Hjørne opover fra Bergen med en hær, der for en større del bestod af bønder fra Nordhordland. Af disse havde lensherren Erik RosenkrantZ ladet hver femte mand udbyde; til budstikken, som i denne anledning blev udsendt, var der knyttet et reb til tegn paa, at hver den, der undlod at fremmøde paa bestemt sted, skulde hænges. Fæstningen