Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/86

HISTOB—]E. ê 81 Stenviksholm, hvor C1aude (3ollart havde indesluttet sig, blev efter nogen tids beleiring erobret og den svenske anfører taget ti1fange. Under syvaarsk1—igen trængte, som bekjendt, svenske hære dybere ind i landet, end de nogensinde tidligere eller senere er komne. Meget tyder hen paa, at Norge ved denne tid virkelig var sin fuldstændige opløsning nær, og at landet maaske endog vilde være gaaet fuldstændig op i Sverige, hvis forholdene i dette sidste rige havde været noget mere befæstede. Et karakteristisk udtryk for den stemning, som var raadende hertillands, har vi i ethvert fald i de stemplinger, som eventyreren Enno Brandrøk foretog, og som gik ud paa intet mindre end at bringe„Norge under den svenske konge Erik den .14des herredømme. I denne episode, som ikke er og vel neppe heller nogensinde vil blive fuldt belyst, spiHer vestenfjeldske ade1sslegter en vis rolle. “ Enno Brandrøk, der var søn af adelsmanden Kristofer Thronds- søn Rustung og Karen Skanke, var født i Østfrisland. Han til- bragte i sin ungdom et bevæget liv. Først gik han i Morits af Saohsens tjeneste og deltog allerede i 15—aars-alderen i slaget paa Liineburgerhede, hvor Morits faldt i kampen mod hertugen af Bran- denburg.“ Senere kjæmpede han i Ungarn mod tyrkerne. Derpaa tog han tjeneste hos Filip den anden af Spanien og deltog i dennes krig mod franskmændene. Han var blandt andet med i det bekjendte slag ved St. Quentin i 1557. Derefter deltog han i Ditmarskerkrigen. Senere tog han tjeneste i Skotland hos greven af Murray; men da den nordiske syvaarskrig brød løs, vendte han tilbage til Norden, og tjente i et tysk leiekorps mod svenskerne. Da hans tjenestetid var udløben, opholdt han sig først iDanmark. men drog derpaa 1566 til Norge og gjæstede den trakt, hvor hans faders slegt var bosat. Dette korte besøg blev skjæbnesvangert nok. Han begav sig nemlig herfra til kong Erik XIV af Sverige og forestillede denne, at en stor del af adelen i Norge, navnlig i Bergenhus len, tilligemed almuen var misfornøiet med den danske styrelse, og at han var bemyndiget til at afgive den erklæring for den svenske konge, at de misfornøiede i Norge vilde gjøre oprør, hvis han vilde antage sig deres sag. Han for- tæller i sine breve blandt andet, at Fredrik den anden havde tragtet-ham, hans salig fader Kristofer Rustung og hans slegt og børn efter velfærd, liv, ære og redelighed, blot fordi de var komne af norsk slegt og herkomst. Han lover, at han vil udrette, at alle Norges riges indbyggere. ædle og uædle, synderlig de, som er af norsk slegt, blod og herkomst, skulde sig begive under hans majestæt kongen af Sverige. Endvidere lover han, at alle de „jutefogder og befa1ingsmænd, der ere, skulle og straks ihjelslaaes, og om halsen, liv og leverne bringes.“ Blandt de adelsmænd, som han saaledes opgav, var hans svogere Erik Orm til Vatne og Amund Lauritssøn Dahl til Sand- viken i Kvinnherred, Erik Orms svoger Jon Gautessøn Smør til Sveen i Finnaas, dennes broder Thorbjørn Gautessøn, Jon GutormS— Søndre Bergenhus amt. 6