Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/87

82 Søm)BE BEBGENHUs Anm. søn, der tidligere havde været superintendent i Stavanger, nu kannik sammesteds, m. fl., — alle Vestlandets mest formaaende mænd og største eiendomsbesiddere. Kong Erik troede Enno og gav ham „prentede“ breve, hvori den norske adel opfordredes til frafald. I det brev, Enno selv skrev til sine frænder i Norge, gjentager han, at man faar dræbe „saa mange juter, man udi Norge kan overkomme.“ Disse blev af Ennos søskendebarn Johan Lau- rentssøn Galtung paa Valen, der havde fulgt ham t-i1 Sverige, bragte til vestlandet. Men her vilde hans frænder ikke have noget med ham eller hans forehavende at g jøre, og Johan Galtung, der blev ladt aldeles i stikken og dragen til ansvar af lensherre Erik RosenkrantZ, maatte „give 1O0 daler for-sin hals“. Enno faldt i kong Eriks unaade og sluttede sig derefter til hertug Karl af Sødermanland. Det lykkedes ham imidlertid under et ophold paa Gripsholms slot at bane sig adgang til de laasede hvælvinger, hvor han bemægtigede sig alle hertugens skatte. Der var hele kister med guldkjæder, ringe og ædelstene. Med disse Skatte flygtede han til Tyskland, hvor han blev gift med en rig kjøbmandsdatter. Da hertugen nogen tid efter skulde holde en stor fest, savnedes alle k1enodierne. Mistanken faldt straks paa Enno og der blev sendt to mænd afsted for at komme ham paa spor. Han blev endelig funden i A.ntwerpen, hvor markgreven gik ind paa at lade ham arrestere: men han rømte med sin vogter, og som det ser ud til ogsaa med markgrevens stiltiende samtykke, — maaske har han faaet sin andel af byttet. — Hans flugt hjalp ham dog ikke længe; thi da han nogen tid efter 6 mil fra Køln paa landeveien overfaldt og plyn- drede en rig kjøbmand, og derpaa myrdede sin medskyldige, blev han arresteret og henrettet. TrondhjemS len var i 1658 ved Roskildefreden afstaaet til den svenske konge Karl X Gustav, der havde ladet det besætte med tropper og indsat Klas Stjernskjøld som guvernør her. Om høsten fornyedes krigen, og da fulgte de bergenhusiske bønder med glæde det opraab, som udgik til dem om at deltage i lenets tilbage- erobring. Navnlig afgav de mandskab til de bevæbnede fartøier („skytbaade“), der“ anvendtes til dækning og transport af de bergen- husiske tropper. Under byens beleiring, der varede til ud i december 1658, deltog bønderne i bevogtningstjenesten ude paa Trondhjemsfjorden. r Under krigen l658—60 udmerkede de bergenhusisketropper sig paa forskjellig vis. Under major Eilerik Visborg og kaptein Kristian Nilssøn Holberg (Ludvig Holbergs fader) slog de saaledes ovenfor Stene iVærdalen den svenske oberst Drakenberg, der skulde undsætte Stjernskjøld i“Trondhjem. Senere synes de at have del- taget i operationerne søndenfjeldS. — i I Gyldenløvefeiden deltog bergenhusiske so1dater i kampene i Baahus len. Under beleiringen af Marstrand led Voss’ og Hardan- gers kompagnier meget under stormen paa fortet Hedvigsholm natten mellem 12te og 13de juli. Efter 6 timers kamp maatte nord-