Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/89

Denne siden er ikke korrekturlest

84 Søm)BE BERGENHUS .m‘r. For at rette paa landa1muens hele Stel blev der efter ind- bydelse af rektor Jens Boalth i 1773 Stiftet „Det nyttige Selskab“, der havde sæde i Bergen. Ifølge dettes love, vedtagne 18de Okto- ber 1774, skulde dets formaal være at befordre induStri, almue- oplySning, agerdyrkning, fiSkeri m. m. ihvilken hensigt Skulde udsættes prisopgaver over almennyttige gjenStande, præmier for myrtapning, opførelSe af stengjærder, oprydning af udyrkede steder m. v. Under trængSelsaarene i begyndelsen af det 19de aarhundrede udrettede Selskabet meget til gavn for distriktet. I 1810 indgik det forbindelse med selskabet for Norges vel, og- senere (1818) forandredes dets organisation. Af krigen i aarhundredets begyndelse blev amtet forholdsvis lidet berørt. “ Natten mellem 15de og 16de mai 1808 sendte den engelske fregat „The Tartar“, kapt. Bettesworth, der havde lagt til mellem Bjørøen og Bratholmen, Sin barkasse ind paa Byfjorden, for at borttage de der liggende Skibe, deriblandt en ostindiefarer. Uden- for Nordnes havde den et Sammenstød med en bergenSk vagtbaad. Den næste dag angreb bergenske kanonbaade under løitnant Bjelkes kommando fregatten, der søgte ud gjennem Hjeltefjorden. Under Sammenstødet faldt den britiSke kaptein for det første skud fra kanonbaadene. . ä V24de September 1810 blev en Stavanger-galeas erobret af britiSke krydsere i Bekkerviks havn i Fitje. En del af de paa grænsen tagne Svenske krigsfanger var ind- kvarterede i Bergens omegn, hvor de sysSelsatteS med myrtapning paa Solheim, marmorslibning paa Hop o. S. v. — Uaaret 1812 bevirkede Stor nød og elendighed i amtet. „Siden høsten 1811,“ heder det i en optegnelse, dateret Bergen 1813, „altSaa i to vintre og en sommer, næsten dagligen regn og sønden- vind uden kulde og sne, et langvarigt uveir.“ Allerede i september 1812 indfandt nattefrosten sig; men uagtet der Snart indtraadte lindveir og den første Sne hurtigt gik bort, blev kornet til liden madnytte. N øden i forbindelse med rygter om, at BergenSkjøbmændene holdt paa kornet for at skrue priserne op, fremkaldte i begyndel- sen af mai (—5te-1Ode) 1813 et opløb i byen af “omegnenS bønder.— Det hele løb dog af uden blodsudgydelse, og militæret indskrænkede sig til at patru1jere i gaderne. — Det næste aar, i dagene mellem 23de og 2‘7de „ ju1i, fandt en ny strilekrig sted. I denne, hvori fornemmelig bønderne fra OS og Hans deltog, synes det at være gaaet voldsommere til; bøn- derne, der ogsaa denne gang var yderst opbragt over de stive kornpriSer, kjøbmændene hold“t, trak kjøbmand Wollert Konow paa raadstuen og undsagde Stiftamtmand Bu1l, da denne søgte at stagge dem. Militæret blev udkommanderet; men heller ikke denne gang kom det til noget alvorligt SammenStød. v