86 SøN1)BE BERGENHUS Anm. falder ud i Matrefjorden i Skaanevik, den er 30 km. lang. Den anden er Etneelven i Etne herred, der er 28 km. lang. Den første har et nedslagsdistrikt af 15—5 km.2, hvoraf 76.6 km.2 falder paa Skaanevik og 78.4 km.2 paa Kvinnherred; den anden har et ned- slagsdiStrikt af 237 km.2 FaStland og øer. Af Søndhordlands hele areal, 3144.4v km.2, udgjør 2232.94 km.2 fastland og 911.48 km.2 øer. Øernes og hol- merneS antal er 947. Af disse er tre, Stordøen. Bømmeløen og Tysnesøen, over 150 km.2. og tre: Varaldsø, Halsenø og Reksteren, mellem 35 og 50 km;2 Af øerne er 90 bebyggede med et ind- byggerantal af 16 40O mennesker. Fj0rde. Hardangerfjorden sender i Søndhordland følgende større fjordarme ind i syd og øst: 1) Aalfjorden, der trænger ind i Sveen og deler dette herred i to afdelinger, den ene øst, den anden vest for fjorden, hvorpaa den fortsætter ind i Ryfylke. Den er 25 km. lang. 2) Ølenfjorden, der trænger ind i Ølen herred. Den er 11 km. lang. “ 8) Skaanevikfjorden og dens fortsættelse Aakrefjorden er tilsammen 46 km. lang. Heraf falder 31 km. paa Aakrefjorden. Mod nord sender denne fjord ind en arm, Matrefjorden, der er 9 km. lang. Regner man Matrefjorden som den naturlige fortsættelse af Skaanevikfjorden, hvilket efter fjordens retning er det naturlige, og Aakrefjorden som en arm, bliver længden af Skaanevikfjorden indtil Matre 24 km. 4)AMaurangerfjord, der trænger ind i Kvinnherred. Den er 12 km. lang. Mod nord og vest sender Hardangerfjorden ingen større fjords ind i Søndhordland. Derimod danner den tre sund: Stoksund, Langenu en og Loksund, forbindelser mellem Hardangerfjorden paa den ene side, og Selbjørnfjorden og Bjørnefjorden paa den anden. Spr0g“f0rh0ld. Sprogeti Søndhordland hører til den samme sproggruppe, som hele det øvrige amt, Sogn med undtagelse af kyst- herrederne, Stavanger amt og størstedelen af Lister og Ma dals amt. “Denne sproggruppe er dog delt i flere dialekter; Søndhord- land tilligemed 0s og Fuse herreder slutter sig i saa henseende nærmest til Ryfylke. Grænsen mod Hardanger er meget udpræget. Saaledes skal der i den dal, der gaar op fra bunden af Aakre- fjorden være en aldeles bestemt sproggrænse. mellem den øverste gaard i Søndhordland og nabogaarden i Hardanger, uagtet de ikke ligger mere end 1IZ2 km. fra hinanden, og er beliggende i samme dalføre. Sproggrænsen mellem Søndhordland og Nordhordland er derimod mindre udpræget. Saaledes tales der i Fitje i Søndhord- land og i Sund og AuStevold i Nordhordland en blanding af begge dialekter.
Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/91
Denne siden er ikke korrekturlest