Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/93

88 “ søm)BE 13EBGENHUS Anm. I TysneS: jHøide .... 167.4 cm. Dygtige til linien . 50.o pct. I Fitj e: Þ Høide ..... 167.4 cm. — Dygtige til linien . 53.o pct I Stord: Høide .... “ 168.7 cm. Dygtige til linien . 60.o pct I Fin aas: Høide ..... — . . . 167.s cm. Dygtige til linien .... 63.o pct. I Fjære (Valestrand og Sveen): Høide .......... 169.1 cm. Dygtige til linien ....... 54.o pct I den overveiende del af Søndhordland, og navnlig 1 Etne, Fje1berg og Finaas var vernedygtigheden i tiaaret 1878—87 be- tydelig større end middelsvernedygtigheden, der i vore landdistrikter i hin periode gjennemsnitlig udgjorde 57 a 58 pct. De to nord- vestligste herreder, Tysnes og Fitje, gjør dog heri en undtagelse, idet vernedygtigheden her er betydelig under middelsvernedygtig- heden. Disse to herreder slutter Sig forsaavidt til de tilgrænsende kystherreder i Nordhordland. Ogsaa i ValeStrand og Sveen er vernedygtigheden adskillig under middelsvernedygtigheden; — Paafaldende er den ringe vernedygtighed i Strandebarm, efter- som dette herred paa alle kanter er omgivet af herreder med høi vernedygtighed, nemlig Kvinnherred i Søndhord1and, Fuse i N ord- hordland og Vikør og Jondalen i Hardanger. Hvad høiden angaar, overgaar den i alle fastlandsherrederne middelhøiden i landet, der udgjør 169 centimeter. I Kvinnherred og Strandebarm er den betydelig over. I de vestlige, udelukkende af øer bestaaende, herreder, Tysnes, Fitje, Stord og Finaas, er den derimod — tildels betydelig — under middelshøiden. Paafaldende er den ringe høide og den betydelige verne- dygtighed i Finaas (Bømmeløen og tilgrænsende øer),v og omvendt, den’store høide og den ringe vernedygtighed i Strandebarm. Det almindelige i landet er nemlig, at stor høide og betydelig verne- dygtighed, og ringe høide og liden vernedygtighed følges ad. Senere inddeling. Søndhordland dannede forhen, sammen med Hardanger (ikke Voss), ét fogderi, nemlig Søndhord1en (Sønd- hordland) og Hardanger fogderi. I 1858 blev Hardanger skilt fra Søndhordland, og dette sidste distrikt blev et eget fogderi. Op- rindelig hørte ogsaa Os og Fuse herreder, Austevold og Møgster sogne af Sunds prestegjæld, Vaags thing1ag, samt nogle gaarde af Fane i Nordhordland til Søndhordlands fogderi, men i 1858 blev de skilte fra Søndhordland og lagt til Nordhordland. Søndhordland har, tilligemed 0s og Fuse, stadig dannet ét