Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/104

JoBDBBUG. 93 Frugtavl og l1avedyrkning er ikke af synderlig vigtig- hed for befolkningens økonomi. For frugtavl ligger amtet temme- lig nordlig, skjønt æbler nok blir modne omkring Trondhjem. Om Trondhjems omegn bemærker Sehúbeler, at de almindelige kjøkkenvekster trives omtrent ligesaa godt som ved Kristiania, og at endog artiskokken i gode sommere giver store og vel udviklede blomsterhoveder. D De almindelige vaararbeider i haven og paa ageren samt de fleste veksters blomstring foregaar omtrent samtidig begge Steder. Videre siger Schübeler, at ved bredderne af Trondhjemsfjorden trives godt flere varieteter af de almindelige frugttræer, og at han af de finere æblesorter har seet 24 forskjellige slags. Fra Trondhjem har han faaet gravensteineræbler, som veiede 296 gram. C. N. ‘S‘chu)aCh ytrer i sine bemærkninger om temperaturen i det nordenfjeldske, at i Trondhjem er det af frugttræeme kun kirsebærtræet, som foruden ribs— og stikkelsbærbuskene nogenledes sikkert giver moden frugt. Selv de tidligere æblesorter lykkes ikke i alle aar, og de sildigere saavel som pærer, bergamotter og blom- mer modnes kun i enkelte meget varme sommere og dertil kun paa særdeles fordelagtig beliggende og vel beskyttede Steder. I det hele maa det nok siges, at amtet li er for nordli t „tiI—Þ at frugtavl kan drives med s nderli udb om er som p]antegeogra?1’isk mærkværdig e an an øres eksempler paa, hvad her kan trives paa saa høie bredder: Ved Ranheim nær Trondhjem er der flere store kirsebærtræer; det største, en morel (pavium), plantet 1800, var 1863 .10 m. høit; ved grunden havde stammen et Omfang af 3.1 m. Ribs, Stikkelsbær og solbær er almindelige buske i amtets ikke talrige haver, og de bærer hvert aar moden frugt i de lavere liggende herreder. — Solbær er vildtvoksende og sandsynligvis ogsaa forvildet paa mange steder indtil Trondhjem. Ved Røros blir ribsbærene kun smaa og er meget sure. Bringebærbusken blomstrer hvert aar ved Røros, men frugten blir sjelden moden. For havevæsenet er der hidindtil gjort lidet i amtet, og det ligger tilbage paa dette omraade. Grunden hertil er mangel paa kjendskab til dyrkning af havevekster og deres brug i husholdnin- gen. Landhusholdningsselskabet har anseet sagen for at være af saa stor betydning, at det har sat et kursus i havestel igang. Sammenlignet med andre amter er dog dette amt ikke saa rent daarligt. Til kjøkkenhavevekster er der i det hele amt anvendt 204 maal (10 ar), og til dyrkning af gulerødder, turnips og over- hovedet til andre kjøkkenvekster end poteter er det hele areal-i amtet 412 maal. Til kjøkkenhavevekster er i Strinden anvendt 100 maal, eller