Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/105

94 SøN1)BE VrBoN1)HJE1us Anm. nær halvdelen af alle amtets kjøkkenhaver ligger i herredet omkring Trondhjem, hvor der er nogen afsætning at finde for produkterne. Efter St1—inden med 100 maal til kjøkkenhaVevekster følger Orkedalen herred med 20 og Malvik med 17 maal. Disse tal viser, at havedyrkning og dyrkning af kjøkkenvekster overhovedet ikke er af stor betydning. F ædrift. y St0rfæ— For 20—3O aar siden var det den almindelige mening i søndre Trondhjems amt, ialtfald hos de fleste autoriteter, at det fordelagtigste var at overføre airshirekvæget, og der er mange bygder med god besætning af airshirekvæg, som melker godt. Opinionen har imidlertid i de senere aar slaaet helt om, og den mening er nu almindelig, at det fordelagtigste er at op- drætte det bedste stedegne kvæg. Det fremmede, indførte kvæg har tildels vist sig at være stærkt tuberkuløst. Kvæget i søndre Trondhjems amt er dels stedegent, sortbroget norsk kvæg, dels blandet airshire og i Fosen det røde kystkvæg, ogsaa her tildels blandet med airshireracen. Telemarksracen brug- tes tidligere til forbedring, men man har fundet, at man kan faa lige gode dyr af egen avl. Trods planløs brug af avlsdyr fra flere kanter, fornemmelig fra Airshire og tildels Telemarken, har enkelte bygdelag den oprindelige stedlige kvægtype aldeles overveiende. I de fleste indlandsbygder er dette kvæg overveiende sortbroget af farve fra ganske liden ind- blanding af sort som større eller mindre pletter („droplet“) paa den hvide bund, ofte kun sorte ører, til mere eller mindre hvidt i sort bund. Ofte er sider og hals sammenhængende sorte, medens ryg og hoved er hvide (sortsidet). Helt sorte og ligesaa hvide eksem- plarer forekommer; ogsaa graa. g Sortdroplede kjør er ofte talrigst inden besætningerne i Røros og Holtaalen (i nabobygden Aalen er de mere trængt tilside af airshirekrydsninger), videre i øvre Horg og Orklas dalføre, for- nemmelig Reunebu og Meldalen og lige til 01)dal. Røros har maaske flest „dropler“, medens de sortsidede ellers er overveiende. Typen har rimeligvis været den fremherskende i alle indlands- bygder, indtil man af mangel paa kjendskab til de fortrin, kvæg- slaget besad, begyndte at krydse med andre racer. Idethele passer dette kvægslag for de fleste af vore indlands- bygder. 2O af amtets 37 kvægavlsforeninger holder nu stamokser af samme. I kystbygderne i Fosen fogderi, er der en anden norsk kvægform, nemlig lyserød-brogede eller helt røde dyr foruden de