Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/109

98 SØNDRE TRONDHJEMS Anm. Til brugsheste paa de mindre brug er det mest fjordheste, men i flere herreder som Orkedalen, Meldalen, Ørlandet, Rissen, Stadsbygden og Leinstranden er østlandske heste almindelige, og der anskaffes hingste af gudbrandsdalsk race. Man begyndte med at indføre stodhingste i 1860 og har senere jevnlig anvendt ud- mærkede hingste til forædling af racen, og idethele er forbed1—ingen paatagelig i hesteholdet. Der er en del stamhingste i amtet. Der var tidligere en forening for hesteavl, hvilken imidlertid er opløst, efterat det offentlige har taget sig af hesteavlen. I Fosen er der tildels fZiordheste, men mange steder iblandet med større heste. Sauerne i amtet er paavirket af tautrafaaret, som er det eneste norske faar, om hvilket man antager, at det er blandet med merinos. Tautrafaaret har navn efter øen Tautra, som ligger iTrondhjems- fjorden udenfor Frosten og henhører under Leksviken præstegjæld i nordre Trondhjems amt. Dette faar nedstammer sandsynligvis fra en race, oparbeidet der i forrige aarhundrede af presten Hans Thode, fra 1757 Sogneprest til Leksviken; han kjøbte Tautra af kommandør- kaptein Lerche for 6700 rigsdaler og erholdt 1777 af det danske landhusholdningsselskab guldmedalje „for faareavl, nemlig for en faarehjord, bestaaende af 206 stkr. af engelsk race samt for den selskabet meddelte beskrivelse over behandlingsmaaden med sit schæferi paa Tuterøen“ (Kjøbenhavns Adresseavis for 1777, no. 23; det danske landhusholdningsselskabs skrifter, 4 bd., pag. 38, for- talen). Efter dette skulde tautraracen stamme fra indførte engelske eller skotske faar i forrige aarhundrede. Landbrugsdirektøren antager, at disse faar nedstammer fra indførte merinos, hvilken an- tagelse han bygger paa dyrenes udseende, navnlig hovedets byg- ning, den krumme næse, den brede nedover mod munden ti1spidsede hjerneskal, uldens udseende og dens vækst nedover paa benene og frem i fjæset. Om faareavl paa Tautra i munketiden savnes oplysninger. Gode væddere af denne race veier ialmindelighed op til 30—36 kg., undertiden op til 50 kg. (død vægt), faarene fra 18 til 28 kg. Imidlertid er man ikke længere fornøiet med tautrafaarets kropsform — de er noksaa smaa — og ikke med ulden heller. Man søger nu at forbedre landfaaret med Oxfordshire-Downshire- faaret, for hvilket der er et schæferi, som for tiden er stationeret paa Østraat. . LandhusholdningsselSkabet udstationerer aarlig en del spring- væddere af dette faar, dels fra schæferiet og dels med kjøbte væddere. Det er gode, forædlede dyr, men de maa stelles godt, saa det er vel neppe sikkert, at de faar udbredelse i amtet. Uldafkastning paa schæferiet har af lamsauerne været 2IZ2 kg. gjennemsnitlig pr. dyr for sidste aar. Salg af uld er kun for 14 herreders vedkommende af nogen betydning.