Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/116

FÆ1)B1FT. 105 vatn, M—okvatn, Kastbotnvatn og Skurvvatn. Ialt færdes i Aafjor- den 1O finner, der efter egen opgave har 1260 ren, medens de fastboende anslaar antallet til ca. 4000. Finnerne siger, at beitet ikke er tilstrækkeligt. I Bjugn (Skjørn), Ørlandet, samt de nordenfor Trondhjems- fjorden beliggende dele af Rv2ssen og Stadsbygden har ikke finner søgt beite fra gammel tid af. For en del aar tilbage begyndte rensdyr imidlertid at komme ind i den-nordligste del af Rissen, fornemmelig i Skaudalen, samt i Skjørn; de kommer fra Aafjorden eller Værran omtrent ved juletider og holder til i distriktet til ud paa vaaren. Det er navnlig i strækningen vestenfor eller norden- for SkaudaIselven, at rensdyrene har færdes. I de allersidste aar har rensdyrene naaet endog lige ned til Trondhjemsfjorden. Der klages over, at fjeldbeitet for kreaturerne lider skade ved renen. I disse herreder er der ikke alminding. “ Der beiter ren i Selbu, Holtaalen, Aalen og Røros især langs rigsgrændsen. Major Peter Sehnitler har i indberetning af 1742 og af 15de april 1744 angivet Tydalen som det sydligste sted, hvor finner dengang havde deres „fZjeldsæder“. Det heder, at de skulde være komne did „i de itZige bønders forældres tid“. At finnerne har beitet i Røros herred allerede før oprettelsen af Røros Værk 1644—-1646, er neppe rigtigt. Allerede i Schnitlers tid havde finnerne søgt at trænge syd- over. Lidt efter lidt “har de faaet fastere fodfæste og taget aarlig hen til de østlige dele af Aalen og Røros, hvor trakten i nø. for AursundsZjøen er skikket særlig for sommerbeitning, da den tildels bestaar af høifjeld, medens de i trakten omkring Fæmund-sjøens nordende har fundet udmærket vinterbeite. Ved juletider har finnerne med sine ren pleiet at passere forbi Brækkebygden (ved Aursundsjøens østende), idet de kommer nordenfra enten paa isen over Aursundsjøen (ved SZjøuold), videre over LangUernene og Aursundsbotn samt derfra efter landeveien til Feragen, eller paa østre side af Dalvolajjeldet forbi Bolagen sjø og videre over Tafsingsjøen og derfra over fjeldet til Feragen. Fra Feragen drager finnerne videre langs Feragsjøen og derfra enten efter LangMe)—net til Nordviken eller udover Feraghaaen til Fæmunds- aasen. Under flytningen har rensdyrene beitet omkring Brækken. Feragen og paa begge sider af Feragsjøen. I slutningen af april er finnerne gjerne dragne tilbage fra trakten ved Fæmundsjøen efter de samme flytningsveie til de for vaarbeite og tilhold ikalv- ningstiden bekvemme egne. Disse har ikke været bestemte steder, men finnerne har draget baade til trakterne nærmest rigsgrændsen, saasom Hydkrogen (ved Hydda) og Ska?“dørsjjeldene samt Sankaa- -dalen, Skaopdalen og Broksjødalen (i nærheden af Eýsandsjøen), og til de vestligere liggende trakter, saasom ved sjøen ]Jitle Langen samt Grønvola og Grønsjøen vestenfor Tya. “ Elven Tyas dalføre har dannet et naturligt skille mellem