Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/122

BEBYGNIN’G. 1 1 1 bebygningen væsentlig dalstrøgene. Bedst bebygget er stræknin- gen ved Se1busjøens sydøstre ende og i Tydalen, i den nedre del. Mange sætre er i Selbu daarlig bebygget med aabne vægge og jordgulv, i1dsted paa selve gulvet og hul i taget over. De bestaar af et rum, afde1t i melkebod og beboelSesrum. Noget bedre bebygget er sætrene i Tydalen. Gaardens ligger i Selbu op imod 60O m., Tydalens gaarde op til 70O m., og hytterne ved Kvernstensbrudene noget høiere. Sætrene naar nu mellem 7O0 m. og 80O m. . VækstIivet. W Floraen har paa grund af beliggenheden af amtet med kyst og høifjeld baade fjeldplanter og Iav1andsplanter, kystplanter og indlandsplanter. “ Fjeldplanterne træffes som regel først ovenfor birkegrændSen paa høifjeldet. . Som senere paaVist, sænker birkegrændsen sig ud mod havet; omkring Hjærkin ligger den over 1000 meter, ved Røros paa omkring 950 m o. h., men i FoSen fogderi længst mod vest ikke mere end 45O å 330 m. o. h. Floraen over denne grændse kaldes den arktiske, fordi de derhen hørende planter ogsaa vokser i de arktiske lande, Som Grønland og SpitZbergen. Af søndre Trondhjems amt ligger antagelig mere end IZ5 over birkegrændsen, og over denne grændSe kommer vidjebeltet med navn efter vidjer, som her giver Floraen karakter, særlig ved 3 arter: hvidgraa vidje (saliæ glauea), myrvidje, (saliæ lapponum), som er almindelig i myr1ænde tilfjeldS, samt uldVidj e, (saliæ lanata) med tykke, guldglindsende, si-lkebløde rakler. Alle tre arter har lodne, graagrønne blade, hvoraf fæ11esnavnet graavidje; de naar sjelden stort over knæerne paa en mand. Med graavidjerne vokser ogsaa dvergbirken (betula nana) og eneren (juniperus communis). Ovenfor graavid“jernes belte er der ikke træer eller buske mere. LaVer, som islandsk lav ((“etraria islandiea) og renlaven (eladonia rangv)“’erina), moser og lyng danner et sammenhængende graabrunt eller graagrønt tæppe, sparsomt afbrudt af samlinger af egentlige fjeldplanter med friskere farver. I auren langs fjeld- bækkene, og i rifter og kløfter i fjeldvægge vokser fjeldplan- terne rigeligere, særlig hvor let smuldrende skifere afløser gneisen. Rigdommen paa arter kan her være uventet stor. Der er omtrent 200 arter egentlige fjeldplanter iNorge, men de er ulige fordelte, idet nogle fZieldstrækninger er rigere paa arter end andre, alt efter fjeldets beliggenhed ved kysten eller