Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/130

i SKOG 0G MYBEB. 119 Paa en halvanden mils vei synker den over 10O m.; i Stue- dal er birkegrændsen paa Graasia 8OO m., og selv i læ af Sylene vokser dette træ ikke høiere end 81—5; ved Helag-Støterne findes birken slet ikke i 850 m.’s høide. Paa rigsgrændsen ved den 63de breddegrad t-rives birken ikke høiere end 815 m. Tre mile længer mod nord, paa Glukens nordvestside, naar denne grændse end ikke 784 m. I Kolkjøndale-n, et par mil nordligere, gav en maaling af denne grændse omtrent 627 m. Maalingerne viser en pludselig synken af birkens Vækst- grændse; medens ingen mærkelig forskjel er at spore i beliggen- heden af birkens belte paa strækningen fra Hydsjøen mod syd til egnene om Fæmund, er dette bælte fem mile nordenfor Hydsjøen mindst 125 m. lavere. . Den her omtalte sænkning er almindelig i amtet; og i det hele og store kan det siges, at medens birken paa amtsgrændsen ved Hjærkin naar op til hele 1080 m. og omkring Røros og ved Vigelskaftet ca. 95O m., saa synker grændsen vestlig i Hevne og i Fosen fogderi i det hele til 45O, ja til 330 m. Dette kunde paavises ved maalinger idet enke1te, men bedre vises birkeskogenes udbredelse, saaledes som berørt, paa en- del rektangelkarter med høidekurver; i det hele sænker birken sig stærkt udad mod havet. Der kunde drages op linier mellem de dele af amtet, som havde samme høide for birkegrændsen, og disse linier vilde i det hele gaa mod nordøst og viSe, at grændsen for birken fra sydlig i 0pdal til ud imod Hitteren sænker sig sine gode 600 m. Aarsagen hertil er utvivlsomt klimatet; ikke at kulden skulde være saa meget større ude ved kysten, tvertimod; den aarlige middeltemperatur ved Hjærkin, hvor birken naar over 1000 m. over havet, er i en høide af 963 m. over havet —§— 0.40, medens den ude ved kysten, hvor birken neppe naar høiere op end 3O0 til 4O0 meter, er omkring 5 varmegrader (Kri- stianssund 6.40, Villa 5.40). Skjønt middeltemperaturen omkring Hjærkin saaledes er mange grader lavere end ved kysten, ligger dog birkegrændsen her over 600 m. høiere. At jordsmonnet her spiller nogen rolle, idet hint gneis— og granitland ved kysteni det hele vel er mindre godt skogland end skiferlandet længer øst, er nok saa, men dette er ikke hovedgrunden. Hovedgrunden til skoggrændsens voldsomme sænkning er sik- kerligen den, at landet længer vest er mere vindigt og veirhaardt; hvor landet hæver sig til meget betydelige høider, blir ogsaa dalene mange steder dybere og lunere, og veiret er i det hele taget stilfærdigere ogsaa i høiderne. Medens det for Villa og- Trondhjem angives, at af 1000 gange er det kun 43 og 1O gange stille, saa er det paa— Hjærkin 642 gange stille af 1000 gange. og paa Røros og Domaas 406 og 435. Dette sure veir med storm og regn paa kysten har utvivlsomt sin indflydelSe til at sænke skoggrændsen trods det, at gjennemsnitstemperaturen er saa meget høiere ved kysten.