Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/132

SxoG 0G MYP.FR. 121 Øst for Kongsvold ved Store Saattelsjø, lidt søndenfor 0rk1a, er der udvæltede furutræer i dyndet ved bredderne i en høide over havet af 118O meter eller høit over den nuværende furu- grændse. Her findes nu ikke engang birkeskog, hvad der før har været. Paa Røros, hvor der nu neppe findes et træ, siges der tid- ligere at have været en furuskog saa tæt, at man for at finde vei maatte b]inke træerne. I slutningen af forrige aarhundrede var nogle enkelte træer nær byen. I aaret 1773 fandtes endda, ved siden af bergstadens hovedgade, en rod af et furutræ, men 1805 var baade denne og de ovenfor nævnte spredte furutræer borte. Dog staar endnu en fururod under en af stolperne paa Staburet paa gaarden Aasen. “ Furuen kan naa anseelige dimensioner i amtet. I Se1bu blev der for en del aar tilbage hugget en furu, som i 1877 havde en diameter af 1.å3 m. I egnen omkring Trondhjemsfjorden er granen talrigere end furuen i barskog, men paa veien ud gjennem fjorden aftager gra- nen hurtig i mængde, medens furuen blir herskende i barskogen. I Hevne er der meget lidet gran, der væsentlig her findes — i ringe mængde — ved de øStgaaende fjorde Aastfjorden og Snilfjor- den. Paa gaarden Tanvik ved Sni]fjordens munding findes endnu et holt paa 2O0 til 30O grantræer. Øerne udenfor kysten er helt fattige paa gran. Paa Hitteren er der kun tre grantræer; Frøien er skogløs. Gran vokser ikke i 0pda1. Paa nogle steder gaar granen nu enkeltvis lige saa høit, ja, undertiden endog høiere paa fjeldene end furuen, men i alminde- lighed ligger grangrændsen henimod 100 meter lavere end furuens. Hvilken størrelSe, granen kan naa, viser et par eksempler fra Selbu. I 1867 blev i Selbu hugget en gran, som holdt 4.4 m. i omfang. I 1877 blev ogsaa i Selbu hugget en gran 33.2ä m. høi med et om- fang af 3.2s m. et par fod fra jorden. Ved en høide af 26.3 m. havde stammen en diameter af 14.4 cm. Or er ikke sjelden i amtet, særlig langs elvene. Om de andre træer i amtet hidsættes: Rogn er almindelig udbredt. I „Slotsgaarden“ i Trondhjem maaltes 1876 en rogn, 9.4 m. høi, hvis stamme i brySthøide holdt 1.—Z—Z m. i omfang. Kronen var 9.4 m. i diameter. . Ved Røros modneS rogn kun i varme sommere. .4sk gaar i Norge til LekSviken ved Trondhjemsfjorden I Op- dal bliver den paa en høide af omtrent 627 m. o. h. kun busk- formet. Ved Trondhjem forekommer frodige eksemplarer af hængeask. En af disse havde i 1877 en høide af 4.4 m. og et Omfang i bryst- høide af 94= cm.; kronenS diameter ved jorden var 6.9 m. Ved gaarden Kystad Staar en alm, plantet 181O. I 1883 var den 15.3 m. høi.