Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/138

sxoG 0G MYBEB. 127 af, tager tiltakke med alslags lænde, forlanger ikke noget humus- eller mulddække for at kunne trives og er idetheletaget nøisommere end granen. Planter af tysk frø vokser vistnok raskt.til i Ilbergene, men med stærk grendannelse, saa at sneen paa forskjellige maader farer ilde med dem om vinteren. Af den almindelige gran (picea excelsa) er kun benyttet 344000 planter, fordi jordsmonnet i bymarken for størstedelen er grund- lændt, udmagret og uden synder1igt humus— eller muldlag. Granen vokser godt i det bedste lænde, hvor der er noget muldlag, men i almindeligt berg— og lynglænde meget langsomt; mangesteds kommer den efter 2O—3O aar endnu ikke op af lyngen. Af fremmede naaletræer har der været plantet en del, altid uden dækning om vintrene. Lærke (larix europæa) viser en meget god og rask vækst, hvor ord og lænde er af de bedre. Den sibiriske lærke vokser godt samt med benere stamme og meget svagere grendannelse end den europæiske Af fremmede furuer har der været prøvet den østerrigske furu (pinus austriaca). En del af dem har vokset tildels godt og kraftigt, men det er dog for langt nord for dem. weymouths-furuen (pinus stø-obus), plantet i 2O0 eksem- plarer i 1873, trives ret bra og har for en del vokset sig frem, men nogen forstlig rolle vil den dog ikke kunne spille her oppe og neppe nok som parktræ. Bergfuru, buskfuru (pinus monlana uncinata), den opret- voksende form, har i bymarken først i de senere aar været plantet i nogen større mængde; den er nøisommere og meget stærkere mod stridt fjeldveir end den norske furu. Huus rigi(la, pinus .]effreyi og pinus ponderosa, alle fra Nord- amerika, har ikke villet trives og er mer eller mindre hurtig gaaede ud. Af granerne (picea) har hvidgranen (picea alba) vokset ganske bra og normalt i bymarken, men neppe saa raskt og kraftigt som den norske, ligesom den synes at stille større fordi-inger til jorden; den synes heller ikke særlig haardfør. Sortgranen (picea nigra) har vist sig haardfør, men vokser sent. Sitchagran en (picea sitchensis) (menøiesii) trives og vokser, men den fryser i topperne. S apindus gran en (picea orientalis) synes haardfør, men vokser smaat. Af ædelgranernes familie (abies) er der prøvet en hel del, og blandt dem findes der mange flere arter end af furu (pinus) og gran (picea), som synes at kunne trives meget godt i det trond- hjemske, naar jordforholdene er gode nok for dem. Den tyske eller mellemeuropæiske ædelgran, „sølvgranen“ (abies pectinata), plantet i 1872, har i Ilbergene naaet en høide af 32 og 35 fod og staar saaledes ikke meget tilbage for vor gran sammesteds.