Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/139

Denne siden er ikke korrekturlest

128 SØNDRE TBoN1)HJEMs Anm. Beggranen (abies pichta sibirica) har været prøvet og viser sig fuldkommen fast og haardfør nordenfjelds. Abies nordmanniana fra Kaukasus, den skjønneste af alle ædel- graner, findes i Bymarken i mange eksemplarer fra 1882 af og tri- ves godt uden at tage Skade af frost; men den har hidtil vokset smaat. Abies .fraseri synes ogsaa fuldkommen haardfør i vort klima. Abies Douglasii, en kjæmpegran fra 0regon, som har en enorm hurtig vækst og leverer et fortrinligt virke. har været forsøgt. Abies balsamea (balsamgran) vokser villig, er nøisom og aldeles haardfør i Ilbergene. Abies grandis, et i Vest-Amerika prægtigt træ, synes at vokse meget raskt, men den bliver neppe haardfør nok for vort klima. Søndre Trondhjems amt hører til det nordenjjeldske skog- inspektorat, og søndre Trondhjems amt udgjør et skogforvaltnings- distrikt, naar undtages Røros skogforvaltningsdistrikt, hvilket har en skoginspektør. Myrer. I Fosen fogderi spiller 1;orven paa mange steder en rolle i økonomien, idet den n Store myrer, tildels dyrkbare og med god brændtorv, forekommer paa Hitteren som den ca. 130 km.2 store Sø)flaten myr. Torv skjæres paa mange steder paa Hitteren, og paa Frøien og Froøe“rne er brændtorv al- mindelig, udmærket god og benyttet i alle husholdninger. I Hevne,— hvor der er endel skog, er torvmyrerne ikke benyttet; Rissen, Bjugn, Agdenes og Ørlandet har alle torvtag, som benyttes. Orkedalens fogderi har temmelig betydelige myrer. De fleste ligger imidlertid høit. De har nogen betydning som beiter. Mange indeholder brændtorv, men torv benyttes i Orkedalens fogderi saa godt som slet ikke til brændsel, hverken i Orkedalen eller i Driva- dalen. I Guldalen er der myrer, om ikke af særdeles betydelig ud- strækning i alle herreder, og i myrerne er der paa mange steder god brændtorv. Men i hele den nedre del af Guldalen benyttes ikke brændtorven, da de har skog til husbehov. Først oppe iAalen og især omkring Røros benyttes torvmyrerne, hvor der paa Stor- floerne mellem Røros og Nypladsen hentes torv til bergstaden, hvor de forøvrigt ogsaa bruger kul. Arealet af myren ved Røros udgjør 670O ar, og høiden over havet er 624 meter. n — Beliggenheden er aaben og udsat for vind. Myrdybden er O.4—O.8 meter. Hele myrmassen til og med vækstlaget anvendes til brænd- torv, som ikke er videre god. En stor del af myren er allerede borttaget til brændtorv og gjødselblanding.