Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/140

sxoG OG mYBEB. 129 Enkelte strøg er dyrkede: paa disse staar temmelig frodig eng, men jordsmonnet er i det hele taget magert. Nogle h11ndrede meter nordøst for denne myr paa samme sandflade og mellem Glommen og jernbanelinien ligger en myr, hvis areal er 3718 ar. Dybden er indtil 1.3 meter, øverst er fortorvet og temmelig fast mostorv, derunder god brændtorv. Myren anvendes til brændtorv og benyttes som almenning, hvor hver indvaaner af Røros har ret til at tage torv. Brændtorvskjæring her begyndte for ca. 2O aar siden; paa den tid er omtrent halvdelen af myren borttaget eller ødelagt som brændtorv. Af myrerne i Selbu og Strinden herred benyttes de paa By- neset til torvtag. I Selbu er der store myrer, mest m men ogsaa brændtgx;Zmyrerj— hvilke sidste dog kun benyttes iliden æúHStI’æΧIIlîî1gi paa et enkelt ’sted. Somme steder er der noksaa mange multer paa myrene ienkelte somre, men de forekommer noget spredt. Reppemyr i Strinden øst for gaarden Reppe ved Ranheim sta- tion, ligger paa en terrasse omkring 9O meter o. h. Myrens areal er 887 ar og dybden O.ä-1.å meter. Den er en halvt formuldet græsmyr, skikket til dyrkning samt til kompostjord. Sand danner myrens bund. Heimdalsmyrerne er vidtstrakte myrer. J ernbanelinien fra Trond- hjem til Støren gaar ved Stationen Heimdal i 14=2 meters høide over havet og i 11 km.s afstand fra byen gjennem en stor myr- strækning, som vest og øst om Heimdal er kjendt under forskjel- lige navne efter gaardene: Ustmyx-en i vest og Raastenmyren, Sjetne- myren (eller Langmyren) i øst. Hertil kommer længer i øst de lavere liggende Tillermyrer. Som fællesnavn for hele denne myrstræk- ning er benyttet HeimdalSmyrerne. Da“ der er forholdsvis kort afstand til Trondhjem, og da jernbanen gaar tværs igjennem disse myrstrækninger, synes de fremfor mange andre at være skikket til benyttelse; hertil kom- mer, at det er en torvmyr af anseelig dybde; den ligger ud til randen af en stor slette, som falder af til 3 sider, mod nord til Trondhjem, mod syd til Melhus og mod øst til Tiller. Torv- myrens undergrund er ler, 3 til 5 meter under myrdækket; leren er ofte kalkholdig. Myrstrækningen er forholdsvis lidet dyrket. Dybden af torvmyren er funden, hvor man har foretaget boringer, at være 3îZ2 til 5 meter. Heraf er ca. 0.6 meter i over- fladen ikke brugelig til brændsel. Selv om myren paa sine steder er dybere, saa er der dog store strækninger af betydelig mindre dybde. Enkelte partier bestaar af hvidmose. Af Ustmyren udvindes og tilvirkes torvstrø til brug iTrond- hjems by. Den gjennemsnitlige tykkelse af brugbar brændtorv i disse Søndre Trondhjems amt. 9