Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/149

Denne siden er ikke korrekturlest

138 SØNDRE TROÑDHJEMS AM‘r. Stæren (sturnus vulgaris) kan egentlig ikke siges at være eien- dommelig for kysten, da den er almindelig i alle dele af am-

 tet; men den optræder dog intetsteds i saadanne masser som

i kystegnene. En mærkbar forøge1se af stær og ogsaa andre smaafug1e synes at have fundet sted omkring gaarden Østraat, efterat man her har søgt at frede om dem, og stærene ei alene fra Ør1andet, men ogsaa fra naboherrederne Bjugn og Skjørn synes at sætte hverandre stevne paa Østraat gaard i tusindviS. Paa øerne er enkelte vadere jevnt udbredt. Alminde1igst maa vel . kjelden (haematopus ostralegus) siges at være. En anden vader, der er kjendt ved sin gjennemtrængende piben ved veirforandringer, er v ib e n (vanellus Cristatus). Heir en (aWrdea einerea) bygger rede i høie træer. Andre almindelig forekommende vadere er storspoven (numenius arguata) og s m aas p Ove n (numenius phoeopus). Uden sammenligning bedst repræsenteret er ved kysten svømme- fuglene. De forekommer der i mange arter og i stort antal ved øerne og skjærene, flere af dem trækkende ko1onivis. Egentlige „fuglebjerge“, som man træffer dem længer nord, er der dog ikke i søndre TrondhjemS amt, men, som før nævnt, flere ikke uvigtige æg— og dunvær. Graagaasen (anser cinereus) og ï sædgaasen (anser segefum) ruger i stort antal paa Hitteren, Frøien og omliggende øer og halvøer. Stokanden og krikanden ruger baade ved havet og ved fersk- vande inde i 1andet, gravand en (anas tadorna) er udmærket ved sine pragtfulde farver. Sangsvanen (Cygnus musicus) lever om sommeren iFinmarken, men om vinteren træffes den ved sydligere kyster og under- tiden ved ferskvande. Den er Saaledes seet ved Selbusjøen om høsten og vinteren; ogsaa sorte svaner er iagttaget som Sjeldenhed ved Se1busjøen. Dykænderne (sl. —fuligula) ruger ved fjeldvandene, men efterat ungerne er flyvedygtige, træffes de ude ved havet. Silanden (mergus sex-rator) er meget almindelig, lever af fisk og og regnes derfor for en skadefugl. Efuglen (somateria mollisima) er som nævnt talrig ved alle holmer og skjær, især rundt Hitteren og Frøien. Af andre svømmefugle findes maager, hvoraf de hyppigst fore- kommende er: — graamaagen (larus Canus), terner (sl. .sterna) samt tyv jo (lest1—is parasitica), som alle ruger ved amtets øer, og endelig nogle, som ruger i arktiske egne, men som om vinteren ofte besøger kysterne, saaledes