Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/164

Denne siden er ikke korrekturlest

FIsKE OG FISKERIER. 153 Smaasil(l— og brislingflskets udbytte i søndre T1—ondhjems amt: 1891 .............. 16 4Ö0 kr. 1892 — — — l0 620 „ 1898 1894.. .: Z 189ð.. . .. .. ..28114 „ Se1jisket. Der fiskes ikke saa lidet sei ved kysten af søndre Trondhjems amt. Den tages med snøre, med synkenot og med kastenot hele sommeren til henimod efteraaret. Den tilberedes især til rødskjær. Fornemmelig fiskes den paa visse seigrunde eller k1akker af ringe dybde. I Frøien er seifisket temmelig sikkert og af nogen betydning. Den fiskes især fra de før nævnte fiskevær Halten, Sulen, Gimsan, Kya o. fl. steder. Fisket foregaar hele sommeren igjen- nem til henimod efteraaret. Seien er ofte tilstede i store mængden og langs skjærene og tarrene kan smaaseien eller palen ofte let fiskes i mængde, men da der ikke er afsætning paa den, blir fangsten væsentlig til huSbrug og agn. Af seigrunde findes flere iFrøifjorden, desuden flere længere nord, f. eks. mellem Store Svingla og Kraakeskjæ“rene, Øreklakken ved Kya osv. Mellem Hestø iFillan og Ilsø i Hitteren er en god seigrund. Sommer.flske efter kveite, lange, brosme, smaa og stor torsk, uer, hyse osv. drives ved hWerrederne ude paa kysten, ei alene i den egentlige sommertid, men ogsaa udover vaaren og høsten langs hele den indre kyst og ifjordene — endel med dybsagn eller haand- snøre, men mest med liner. l s Dette fiskeri strækker Sig til bankerne langt ude i betydelig afstand fra kySten. Kveite og hyse samt endel uer bringes nu, efterat ishuse er oprettet paa nogle steder, fersk til Trondhjem. Den meste fisk tilvirkes til klipfisk, og tørring af denne foregaar nu næsten det hele aar. Den uer eller rødfisk. der ikke bringes fersk i handelen, lagesaltes og bringes i denne tilstand til forbrugsstederne, mest til Trondhjem. Uer eller rødjisk fiskes ikke lidet af i Hevne. Langejisket er her af mindre betydning; det drives paa méd ude paa havet med haandsnøre paa 7O til 100 favnes dyb. Fisken virkes til klipfisk eller rødskjær. Kveiten eller hellejlyndren faaes sjelden inde i fjordene, og den kveite, der fiskes, benyttes i fersk tilstand. Af fiskepladse, hvor hjemmefiske drives af og til hele aaret, nævnes fra Agdenes herred Strækningen udenfor Vingevaagen og Imsterfjorden.