Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/167

156 SØNDRE TRONDHJEMS AMT. beliggenhed lige ved fjorden og sine letvindte kommunikationsmid- ler saavel med hovedstaden som med Sverige maaske have en stor fremtid som fiskeproducerende by. e Fjorden danner paa en maade et skille mellem 2 Zoologiske provinser af vort kysthav, idet faunaen nordenfor fjorden har mere høinordisk karakter end Søndenfor samme. Fjorden staar i forbindelse med begge havstrøg; med den vestlandske provins gjennem Trondhjemsleden, med den nordenfor liggende provins gjennem Frohavet. Fjordens fauna er rig og varieret. Den invertebrate fauna staar i den nøieste forbindelse med f1skefaunaen og betinger egent- lig i sidste instans denne. Af interesse er det. at visse sjødyr, som ellers hører til de største sjeldenheder ved vore kyster, forekommer paa sine steder i fjorden i store mængder, ja enkelte er hidtil kun iagttageti denne fjord. — Den ved Lofoten fundne mærkelige sjølilje, rhiZocrinus loj’ot- ensis, som i sin tid vakte saa stor opsigt i den videnskabelige verden, forekommer saaledes iTrondhjemsfjorden. Hyppig forekommer de saakaldte „sjøtræer“ (paragorgia ar- borea, prinenoa lepadij’era og murieea placomus) samt dybsjøkoraller (lophelia proliphera og amphelia ramea). Udenfor Rødbjerget er der store undersjøiske egne, tæt bevoksede med den smukke por- cellænskoral (lophelia prolvffera), og hele skogs af de kjæmpemæS— sige egentlige sjøtræer (paragorgia arborea) findes paa flere steder, fortrinsvis langs det nordveStre land, i den her fra dybet brat- opstigende bakke. Selv i Skarnsundet og ind i Beitstadfjorden findes sjøtræer i frodig udvik1ing, og de gaar her betydelig høiere op end sædvanligt, nemlig lige til omkring 50 favne, medens de ellers i regelen ikke træffes ovenfor 100—favnes-linien. Det er almindelig kjendt blandt fiskerne, at hvor „sjøved“ forekommer, der er ogsaa fisk, og skjønt det ofte er forbunden med adskilligt besvær at benytte fiskeredskaber paa disse pladse, da de let bærer fast i sjøtræerne, er man dog sikker paa, at her er storfisk at faa til enhver tid af aaret. Grunden igjen til, at fisken gjerne holder sig i nærheden af sjøtræerne, er den store mængde af alskens lavere sjødyr, som her altid forefindes, og hvoraf en stor del af- giver en ypperlig næring for fiskene. Ogsaa paa den østre side af fjorden, hvor bunden skraaner mere jevnt op mod landet, findes paa sine steder et vel udviklet dyre1iv, skjønt af en noget anden karakter end paa den modsatte Side. Ved stærkt indgaaende strøm, foranlediget ved uroligt veir i det udenfor liggende hav, føres ofte store maSSer af forskjellige pelagiske smaadyr ind i fjorden, navn- lig den saakaldte „rødaat“ (ealanus), og er denne aate først kom- met indenfor Rødbjergodden i det store indre bassin af fjorden, har den vanskeligt for at komme sig ud igjen og holder sig derfor gjerne i fjorden i længere tid, afgivende overflødig næring for visse fiskearter, navnlig sild.