Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/170

FISKE OG FIsKERIER. 159 saadan sild, som i længere tid har opholdt sig i denne del af fjor- den. En anden del af silden er senere kommet ind fra det sønden- for liggende fjordbassin og har endnu ikke antaget karakteren af høstlegende. Sildens gydning i TrondhjemSfjorden synes saaledes at falde paa meget forskjellige tider af aaret; der er med andre ord alle overgange mellem vaarlegende og høst1egende sild. Denne forskjel i gydetiden beror utvivlsomt paa, hvilke steder silden har valgt til sit ständkvarter. Seúiske foregaar paa sine steder om sommeren med ret godt udbytte, saavel i den ydre som indre del af fjorden. Kveite fiskes til sine tider paa forskjellige steder i fjorden, selv i dennes indre del ved Levanger, hvor denne fisk i regelen tages paa forholdsvis ganske grundt vand. Et meget indbringende flyndreflskeri foregaar ved Strømmen i Inderøen og i Borgenfjorden; den herfra komne flyndre er bekjendt for sin udmærkede kvalitet og betydelige stør- relse. Uerjiskeri drives ogsaa af og til om sommeren, saavel i den ydre Som indre del af fjorden, navnlig under det nordveStre land, hvor flere gode uerstøer forefindes. Den saakaldte byrkelange, en ved vore kyster i regelen meget sjeldent forekommende fisk, fanges i temmelig betydelig mængde paa et par steder i nærheden af Trondhjem og Skattes af flere høiere end den almindelige lange. Den forekommer, ligesom ueren, kun paa stort dyb, 100—l50 favne. I regelen fiskes dog om Sommeren kun paa grundere vand med smaaline og dybsagn, medens det egentlige dybvandSflske hovedsageligt er indskrænket til vinteren og vaaren. Et eget Slags fiskeri, som for en del aar siden dreves med ret godt udbytte, navnlig i den indre del af fjorden op mod Inder- øen. er fangst af haakjæ:—ring. Det var at ønske. at dette fiskeri igjen vilde blive optaget. Der er nemlig overflod af haakjærring i fZjorden, og denne glubske hai er et stort skadedyr for de mad- nyttige fiske. De daarlige tranpriser i de senere aar er væsentlig grunden til, at dette fiskeri nu paa det nærmeste er ophørt. Af samme grund har man nu ogsaa for det meste sluttet med fiSkeri efter svarthaa, hvoraf store mængder. tidligere fangedeS paa dybs- line i Trondhjems umiddelbare nærhed. Denne lille haiart fiskes, ligesom haakjærringen, udelukkende for sin fine og fede levers skyld. Noget egentligt hammer— eller øste1—sjlskeri foregaar ikke ifjor- den, ialfald ikke i dennes indre del. Af indelukkede bassiner, tjenlige til opdrætning af fisk, næv- ner G. O. Sars Botn. Botn i Rissen gjør ved første øiekast fuldstændig indtrykket af et ferskVand; sjøen gaar ved høivande imidlertid ind i bassinet, og vandet her er fuldstændig ligesaa Salt Som i fjorden udenfor. Bassinet er af aflang form, med 1ængderetning i sv. og nø., eller omtrent para1lel med den udenfor liggende Langsæterbugt. Læng- den er 5 kilometer, bredden omkring 1 kilometer.