Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/183

172 Søn-1)BE TRONDHJEMS AmVr. Produktionsværdi. 1891. 1892. 1893. 1894. vi 1895. Kr. . Kr. Kr. Kr. Kr. Kobber . . . 632000 475000 565000 515000 460000 Nikkel .... 9330O —-—- Ialt 725 300 475000 56ð 000 515000 46000O AnVendt mandskab. Kobber . . 247 82V 84 82 84 I—IuSfIid og industri. Husflidsvirksomheden i amtet er ikke ganske ubetydelig. ]3ødkerarbeide, bøtter og baljer, stamper og vaskekar for- arbeides i Støren herred. Lidt plumpe erde tildels, og baandene er svage, men det er billige varer. Pindestole og gyngestole tilvirkes i Budalen. I Orkedalen drives der en betydelig husflidsvirksomhed. Det er lmøbler, kurvarbeide, skotøi, løper (tiner) osv. i ret store mængden Det er gjennemgaaende solid arbeide, men det Staar tilbagei formen. River og lignende forarbeides især i Børsen, Horg og Støren. Vogne og derhen hørende ting kommer især fra Støren og Horg. Turuer, sleiver, øser o. l. arbeides fortrinsvis i Soknedalen, hvor der især i Sørbygden er stor husflidsvirksomhed. Vævede sager tilvirkes i hele amtet, men paa dette felt staar man meget tilbage. Det er gjennemgaaende simple varer, som til- virkeS. Det er nogle aaklæder, men mest strie og uldtøi samt vadmel. I de fleste sjøbygder, hvor der er skog, drives en betydelig fabrikation af sildetræer som husflid, saaledes i .Rissen. Desuden arbeides der sildetræer i ikke liden udstrækning i Børseskogn og enkelte indlandsbygder. I flere bygder har man anskaffet strikkemaskiner, som dog for det meste bruges til strikning af hjemmespundet garn. Hjemme- spindingen blir mere og mere indskrænket. Spinderierne arbeider billigere og renser ulden bedre. Forøvrigt tilvirkes som regel i bygderne sko og støvler til bygdernes behov, og det er vel almindelig regel, at kvinderne til- virker sine egne klæder, „arbeider sit“, som det heder. I Selba finder tildels den eiendommelighed sted, at mænd syr klær for kvinder.