Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/191

180 SØNDRE TBONDHJEMS mr. Den mellem disse to ydertyper liggende og maaske af deres krydSning udgaaede mellemtype er mesocefal i stærkere eller sva- gere grad, nærmende sig til brachycefal eller vel rettest subbra- chycefal. Som følge af, at den er et blandingsprodukt, er den mindst karakteristisk og temmelig uinteressant i modsætning til kystenS og udøernes folk og kanske i Særdeleshed til fjordbundenes og dalenes karakterist-iske befolkning. I søndre Trondhjems amt gaar der ikke ind saa mange store fjorde som i Bergens stift og paa Søndmøre. Ved den mægtige Trondhjemsfjord vil man finde samme forhold som ved havet: ved mundingen en overveiende brachycefa1 kystbefolkning, ved de imod Trondhjemsfjorden mundende dale, Orkedalen og Guldalen, vil man finde befolkningen som ved fjordenes midtre og ydre del af vort land, det vil sige stærkt tilsat med dolicho— og mesocefale folkeelementer, og jo længer op i dalene, desto mere tiltager det langskallede element: saaledes er tilfældeti Orkedalen, og saaledes er det ogsaa i Guldalen. I Orkedalen tiltager antallet af langskaller jævnt fra fjorden af og opover imod fjeldet, kun med nogen tilbagegang iMeldalen; dette kan høist sandsynlig tilskrives bergværksdriften i ældre tid, ved hvilken der er tilført bygden andre og mere brachycefale kranietyper (bøhmiske og sachsiske bergfolk). Paa lignende vis som i Orkedalen forholder det sig som be- rørt iGuldalen; langskallerne tiltager stadig fra kysten ved Trond- hjemsfjorden og opover dalen; ogsaa her er der tilbagegangi Aalen, hvilket ligesom i Meldalen sandsynligvis har sin grund i indgiftning af fremmede bergfolk ved hytten iAalen, og iRøros herred gjør denne indblanding sig saa stærkt gjældende, at forholdet mellem langSkaHerne paa den ene side og det fremmede unorske kranieelement, kortskallerne, omtrent bliver ligt, idet kortskallerne udgjør 5O % og de andre, langska1lerne og mesocefalerne, til- sammen omtrent —50 0,Z0. I Trondhjems by er forholdet mellem langskaller og kort- skaller omtrent ligt, med en svag overvægt i retning af kortskal- lerne — kortskallerne udgjør omtrent 52.s %. I anthropologisk henseende er Selbubygden meget interessant; i tidligere tider var den stærkt afstængt. Middelhøiden hos be- folkningen der er sjelden lav til i Trondhjems stift at være, og allerede dette tyder straks paa, at man her staar foran en eien- dommelighed, et tilblandet folkeelement, karakteriseret med saa ringe folkehøide, at den ved den arvelige indvirkning har Sænket trøndernes og nordmørernes legemshøide. Sagnet beretter, at bygden efter sortedøden delvis er blevet befo1ket af finner; men historikerne mener, at dette savner al grund og er opkommet senere. I anthropologisk henseende giver sagnet imidlertid den bedste forklaring paa disse eiendommeligheder, idet den ringe vækst her- tillands netop forekommer i bygder, hvor en blanding med kVænsk-