Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/209

Denne siden er ikke korrekturlest

198 søm)BE TBom)HJEMs AM‘r. i 1856 190 speda1ske syge, i 1875 145, i 1880 148, i 1885 108 ogi 1890 103, hvoraf 56 var paa stiftelserne og 47 udenfor stiftelserne. Tilgang og afgang af spedalske i 1886—1890 var: Ved ud- gangen af 1886 var der 58 spedalske syge, tilkommen 52, til- sammen 11O, helbredede 2, døde 29, indflyttet 1, igjen 78, hvoraf 31 er indlagte i stiftelser; ved udgangen af 189O var i distriktet igjen 47. Af disse var 3 i Trondhjem, 2 i Strinden, 1iByneset. 1 i Selbu, 2 i Børsen, 1 i Orkedalen, 9 i Hitteren, 2 i Frøien, 3 i Hevne. 2 i Bjugn, 1 i Ørlandet, 5 i Stadsbygden, 6 i Bjørnør og 9 i Aa herred. Af ikke almindelige Sygdomme kan her nævnes den saa- kaldte lemæn.feber. Den omtales fra ytre Fosen i 1891, hvor uhyre skarer af lemæn tildels i høi grad forurensede brøndene i distriktet. Det samme har været tilfældet i indre Fosen i Stadsbygden og Rissen, og i nordre Fosen. Sygdommen var ledsaget af feber med diarrhoe og brækning. Den optraadte i 1892 i høstmaanederne atter i ytre Fosen. Den forekom i hvert hus paa Indhitteren, hvor lemæn var svømmet over fra Hevne og optraadte i mængde. Længere ud paa høsten kom lemæn til Udhitteren, hvor syg- dommen begyndte, og saa svømmede de over til Frøien, uden at dog noget sygdomstilfælde herfra er bekjendt W Levemaade og kosthold. Om befolkningen i søndre Trond- hjems amt bemærkede stiftsamtmand C. MotZfeldt (amtmand fra 1857 til 1894), at han efter sin lange tjenestetid kjender den godt, og at han maa kalde den oplyst, retSindig og brav. Om den religiøse tilstand bemærker han, at befolkningen over- alt har bevaret — i alt fald — gudfrygtighedens ydre præg. Til bedømmelse af en del af befolkningens kulturstandpunkt kan oplyses, at indsam1ingerne til hedningemissionen pleier at ind- bringe meget i dette amts landdistrikt. Høyem klager i sin bog om Byneset over den mørke, sure læseraand, og om nutidens selskabelige sammenkomster ved bryl- luper, siger han: „Ikke er der spil, ikke dans o. s. V., men bare kjeie.“ — Natteløberiet er efter distriktslægernes indberetninger almin- deligt, saaledes paa Hitteren, i Selbu, i Guldalen, her dog i noget aftagende. Udsalgssteder for brændevin findes der nu ikke i amtet uden- for Trondhjems by — indtil 1897 var der ogsaa udsalg paa Røros — og udsalgssteder for øl i amtet er saare faa (side 176). Forbruget af brændevin og øl i landdistrikterne er derfor sikkert ringe pr. individ, men ved festlige sammenkomster, hvor der er tilgang paa spirituøse drikke, blir folk hurtig drukne, uvant som de er til stærke drikke. Der klages over misbrug af nafta og „draaber“ og ligesaa over misbrug af kaffe.