Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/263

252 C søm)RE TRONDHJEMS AmT. Haakon Grjotgardssøn, som boede paa eller kom fra Ørlandet (Yrjar), hjalp ham i kampen, i hvilken Harald underlagde sig først Gauldølafy1ke og derpaa Strindafylke. Harald Haarfagre fratog bønderne deres ode1, heder det, hvad der vel vil sige, at han af egen magtfuldkommenhed paalagde befolk- ningen skatteudredsler og derved reducerede de fri jordeierei deres egne øine til leilændinger, der erlagde jordleieafgift. Harald boede paa Lade (Laðir) i Strinden, hvilken gaard senere tilhørte de mægtige jarler, som efter denne gaard kaldtes ladejarler. Om Haakon Adalsteinsfostre heder det, at han i Trøndelagen holdt et thing med bønderne og lovede dem tilbage den odel, som kong Harald havde taget fra dem. Inddelingen af 1andet, saa langt som laksen gaar op i elvene, i Skibreder skyldes Haakon. Han var den første kristne konge i Norge, og han hentede kristne lærere fra England, men i sine forsøg paa at indføre kristendommen mødte han stærk modstand hos trøn- derne; de knurrede til den tale, han holdt paa thinget paa Frosten, og han fik svar i de bekjendte truende udtalelser fra Asbjørn af Meðalhus (Melhus i Gu1dalen). . I et møde, som 8 trønderske høvdinger holdt, fik de fire ut- trøndere det hverv at udrydde kristendommen iNorge, og navnene paa disse fire uttrøndere, som reiste til Møre og dræbte 3 præster og brændte 8 kirker, er opbevarede: Kaare fra Gryting (i Orke- da1en), Asbjørn fra Meðalhus (Melhus), Thorberg fra Varnes (Værnes i Stjørdalen) og Orm fra Ljoæa (Leksviken). I et senere gilde paa Mære i Sparbu spiste kongen efter Sigurd jarls raad og vistnok nødtvungen nogle stykker hestelever og drak af bægrene uden at gjøre korsets tegn, hvad der viser, at hans forsøg paa at kristne trønderne har mødt en modstand, som var far1ig. Under Harald Graa“feld— raadede Sigurd jarl i Trøndelagen, indtil det lykkedes Gunhi1d og hendes Sønner at tage ham afdage. Hans Søn Haakon jarl holdt sit iarledømme i 8 aar mod Gun- hildssønnerne; efter en fleraarig feide sluttede de omsider forlig, men senere fandt Haakon jarl det klogest at reise af landet til Danmark. Han blev Senere af Harald Gormsen indsat som jarl over store dele af Norge. Haakon jarls største bedrift var hans Seir over Joms“oikingerne i Ifiørungavaag i 986. Efter denne voksede jarlens magt og anseelSe. Paa sine gamle dage blev han imidlertid forhadt, særlig derved, at han krænkede mægtige mænds døtre, og man reiste sig imod ham i vaaren 995. Under omtalen af denne reisning nævner sagaen navnene paa gaarde og mænd i Trøndelagen. Jarlen var paa gjestebud paa Meðalhus (Melhus iGuldalen). Den ydre foranledning til reisningen var et forsøg paa at bortføre fra Bunes i Støren Orm Lyxjas hustru Gudrun, kaldet „Lundesolen“, datter til Bergthor paa Lunde (Lundar)