Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/266

HISTORIE. 255 Den samtidige mægtige trønderhøvding Einar Thambarskjælver, gift med Haakon jarls datter Bergliot, angives feilagtig at have boet paa Huseby i ‘S’kaun (Børseskogn); hans ættegaard var Gimsar i Melhus. ()laj’ Haraldssøn, i levende live kaldet den digre, efter sin død den hellige, har faaet den største betydning for Trondhjems by og dens historie; han kom til Norge i 1015. Efter den rolle, Olafs navn spiller i det norske folks historie, og efter den betydning, hans eftermæle har havt for den geistlige arkitektur og for geistlighedens rigdom og magt, bærer han sit navn „den hellige“ med rette. Forsaavidt kan det her være ligegyldigt, om han efter vore begreber burde bære dette navn eller ikke. Vort lands mest bekjendte arkitektoniske mindesmærke er reist i Trondhjem paa grundlag af hans antagne hellighed og som opbevaringssted for hans antagne jordiske levninger; det er en kjendsgjerning, mod hvilken det spørgsmaal, om hans lig nogen- sinde har været bisat der, er af liden vigtighed. Til det trondhjemske kom Olaf den hellige først overland gjennem Orkedalen. De trønderske høvdinger, der hjalp ham til skibe, nævnes: Gunnar paa Gelmin (G—jølme), Lodin paa Viggja (Viggen i Bør-sen), Bárðr hviti paa Angrar paa Nes (Hangran paa Byneset). I den tid, da Erik jarl var herre i Trøndelagen, anvendte han alt paa Lade, og husene paa Niðarnes forfaldt. Olaf lod disse huse sætte istand igjen, og han lod bygge op dem, som var faldt ned. Det sees af sagaerne, at han ialfald midlertidig har holdt en hestvagt paa Gaularaasen (Byaasen). For Einar Thambarskjælver og Svein jarl maatte Olaf fortrække til Orkedalen, hvorefter jarlens folk brændte alle husenei Nidaros. Om kong Olaf heder det hos Snorre: „Han lod en kongs- gaard opsætte og Klemenskirke reise paa det sted, hvor den nu staar. Han mærkede tomter til gaarde og gav dem til bønder og kjøbmænd eller andre, Som han syntes, og som vilde bygge.“ I Olaf den helliges saga nævnes gaarden Stein á Nesi (Sten paa Byneset) som det sted, hvor Olafs folk traf den svenske fogd Asgaut, hvem de hængte sammen med hans folk paa Gaularaasen i en galge, saa at a1le, som reiste paa fjorden, kunde se dem. Af Stor betydning for Trondhjem blev Olafs lovgivning. Det heder om ham, at han ofte lod fremsige for sig de 1ove, som Haa- kon Adalsteinsfostre havde givet i Trondhjem, og efter overlæg med de forstandigste mænd ordnede han loven og tog fra og lagde til, eftersom han syntes. Men kristenretten gav han efter biskop G—rimkells og andre lærde præstere raad. Dette er den hellige kong Olafs lov, af hvilken vistnok brudstykker er opbevaret i Gula- thingsloven. “ Olaf den hellige maatte fortrække for sine fiender hjemme og for Knud den mægtige og denne kom til Nidaros og blev taget til konge paa Ørething.