Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/267

256 Søm)BE TBoN1)HJE1us Anm. Som berørt opførte Olaf paany husene i det forfaldne Nidaros. Hans bebygge1se antages at have været begrændset af Strandgaden (i 1897 omdøbt til Olaf Tryggvessøns gade), elven, strøget mellem Dronningens gade og Skjo1dakerveien, og mod vest har maaske bebyggelsen naaet til Apothekerveiten. Den vigtigste gade hed Kaupmannastræte, omtrent den nuværende Krambodgade. Gaardene endte i brygger ned mod elven. Kongsgaarden laa nordvest ved Strandgaden (Olaf Tryggvessøns gade). Snorre skriver, som før anført, om Olafs byggevirksomhedXi Nidaros: „der lod han bygge kongsgaard og reise Klemenskirke paa det sted, hvor den nu staar.“ Snorre har altsaa selv seet kirken under Sine besøg i Nidaros i 1218—1220, saa Olafs kirke var til i Snorres tid. ’ Denne Klemenskirke, Ola“f den helliges Klemenskirke, antages at have staaet paa Trondhjems bryggeris nuværende tomt. Efter slaget paa Stiklestad, da kong Olafs antagne lig optoges af elvemæ1en og lagdes i kiste, blev det sat paa Klemenskirkens alter. Der stod liget i et skrin, som var skjænket af Olafs søn Magnus den gode. „Skrinet var beslaaet med guld og sølv og besat med ædelstene, det blev gjort Saa1edes, at det baade i stør- relse og form lignede en ligkiste, men nedenunder var der svaler; oventil var laaget gjort som et gavltag med udstaaende hoveder og børst (kam); paa laaget var hængsler bagtil og hasper foran, laaste med en nøgle.“ Kirken eiede klokken „Glad“, skjænket af bygherren, Olaf den hellige. Det var denne klokke, som omtales fra slaget paa Lyrskogshede, da Magnus den gode slog venderne. — De fire til fem aar, i hvilke ‘S’vein AZflvasøn havde kongenavn, Alfivatiden (Zî((fífu øld), er betegnet som „den værste. som hidtil har været i Norge“, og folk begyndte at angre paa, at de havde reist sig mod kong Olaf. Nu begynder det betydningsfulde afsnit i Nidaros bys hi- storie, da Olafs hel1ighed gjør byen til Norges geistlige hovedstad. De begivenheder, der knytter sig til Olafs lig, gir det indtryk, at man staar overfor en national, politisk intrige, lagt af Einar Thambarskjælver og biskop Grimkell, som har støttet den blandt menigmand opkomne tro, at Olaf var he11ig. Man blev plaget af danskerne, og Olafs he]Jighed var da et udmærket middel til at faa samlet til modstand mod det fremmede herredømme. Tanken om, at Olaf var hellig, synes at være opkommen hos den menige mand; thi det heder, at „den vinter begyndte mange i Trondhjem tydeligen at ytre, at Olaf var i sandhed en hellig mand“, men om Einar Thambarskjælver heder det: „Han blev ogsaa den første stormand, som ansaa kong Olaf for hellig.“ Om Einar Thambarskjælver heder det videre sammesteds umiddelbart foran, at „han mindedes, at kong Knut havde lovet