Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/269

258 SØNDB—E TBom)HJEMs AMT. bør drage slutninger i vor tids aand. Paa den anden side kan vi jo ikke se paa disse begivenheder med middelalderens øine og tro. P. A. Munch bemærker, hvor han taler om ligskuet ved Olafs kiste, at vi uden vanskelighed kan gjennemskue den rette sam- menhæng. For vor tid kan det være ligegyldigt, om Olafs jordiske lev- ninger har ligget begravet i Nidaros eller ikke, ’ den historiske betydning, han og hans navn har “havt for vort folk, blir den samme. Det var efter biskopens kjendelse, med kongens samtykke og efter thingets dom, at det blev bestemt, at kong Olaf skulde ansees for en i sandhed hellig mand. Dette er den kjendelse, som ligger til grund for kong Olafs hel1ighed; kanoniseret ved en pave- lig bulle er Olaf den hellige ikke, men her maa bemærkes, at han er ældre end 1170, da pave Alexander IH l hævdede for paven alene retten til at erklære en afdød for helgen. Uagtet Olaf saa- ledes strængt taget kun er „beatus“ eller erklæret for salig, og som saadan kun skulde være gjenstand for lokal dyrkelse, saa dyrkes han dog faktisk som „sanctus“, idet hin beslutning i Ni- daros er saa gammel, at den giver helgenrang, og kurien har ved en række af pavebreve erkjendt ham som „sanctus“, sidst ved en skrivelse af 23de marts 1893, i hvilken Lee XIH giver sit bifald til, at et billede af ham ophænges i kirken San Oarlo paa Oorsoen i Rom. De steder, hvor kong Olafs lig antoges at være hensat, fik efterhaanden betydning for Trondhjem bys topografi. Torgils an- gav, at han først lagde til land ved et sted, Saurlið, ovenfor byen. Derefter bar de liget til et øde, afsides hus. Senere flyttede de liget videre opefter elven og grov det ned i en sandbakke. Der, hvor kong Olaf havde ligget i jorden paa mælen, kom der op en brønd (kom upp “fagr brunnr), „af hvis vand mange fik bod for sine men“. “ Af opkommer af mælen nær elven er der, saavidt vides, for tiden i Trondhjem kun en, nemlig ved den saakaldte Marine, og den mening, at dette er den ældste OlafSkilde, er fremsat af H. Mathiesen. Nu skal de fleste helgener eller hellige steder have kilder, hvor syge skal læges, og efterhvert som Olafs lig er flyttet, og der er bygget kirker, er der i disse laget O1afsbrønde. Snorre Sturlasøn beretter om kilden og Kristkirken: „Der i mælen, hvor kong Olaf havde ligget i jorden, kom op en fager brønd, og af det vand fik folk helsebod for sine men. Kilden blev indbygget, og vandet har siden jevnlig været omhyggelig bevaret. Der blev først gjort et kapel, og alteret sat der, hvor kongen havde ligget, men nu Staar Kristkirken paa dette sted. Erkebiskop Eystein lod sætte høia1teret paa samme sted, hvor kongens grav havde været, da han reiste det store tempel, som nu staar; der havde ogsaa alteret været i den gamle kristkirke.“