Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/270

HISTORIE. 259 Erkebiskopen og præsteskabet viste efter dette Snorre Olafs- brønden i Kristkirken og fortalte ham, at her var kong Olaf lagt i jorden af Torgils, og dette var brønden eller kilden, som kom op ved kongens grav; men denne brønd er en med kunst gravet brønd, mere end 3O fod dyb. Efter Mathiesen har der været tre St. O1afskilder i Trond- hjem; først hin ved Marinen, saa en brønd i den af kong Harald byggede Mariakirke, og endelig St. Olafs brønd i ottekanteni Kristkirken. . a Paa det sted, Saurlið, hvor Torgils angav at have anbragt St. Olafs lig foreløbig i et øde hus, byggedes senere af Olaf den helliges søn, kong Magnus den gode, en kirke, St. Olafskirke, og tillige en kongsgaard. Saurlið antages at have ligget ved østenden af den nuværende Kongensgade, og Magnus’s bygninger antages at have ligget mellem den nuværende Kongensgade paa sydsiden, Skjoldagerveiten og Vestermansveiten. Kongsgaarden var af sten, og den tilhørende kirke, indviet til St. Olaf, laa der, hvor raadstuen nu er; den var“sandsynligvis af træ. Olafs helligdom blev flyttet hidop; den blev ikke ganske færdig, før Magnus døde, men Harald Haardraade lod den fuld- føre. Kong Magnus’s lig blev ogsaa bragt herop, samtidig med farens skrin, og lagt foran alteret. Einar Tambarskjælver og hans søn Eindride blev ogsaa lagt her. Man har fundet soklen og grund- muren af en yngre, af sten opført St. Olafskirke inde paa raad- stuens gaardsplads. Den synes at hidrøre fra 13de aarhundrede. Olafskirken var en af de ni sognekirker, indtil den førsti 14de aarhundrede blev kirke for minoriterne, hvis kloster anIagdes her i nabolaget; senere kaldtes den dels Olafs-, dels Graabrødre- kirken. I denne kirke var det birkebeineren Bjalve 1S’kindstak og 3O mand, som havde søgt tilflugt der, blev nedhuggede, da baglerne i 1206 under Tor-grim af Ijaanes’s bryllup overfa1dt Nidaros. — Branden i 1531 lagde ogsaa Olafskirken i grus. Samme aar, som Olaf var erklæret hellig, begyndte man at valfarte til NidaroS, som Thomæ-in Lovtunga kvæder: ,Der kommer krybende krøblingeskarer til kongens grav — gaar karske tilbage; linde og stumme, søger der hjælp —- syn og tale straks dem gives.“ 45 aar efter Olafs død skriver Adam af Bremen.“ „Hans lig er med al passende hæder begravet i en stor stad i hans rige, i Trondhjem. Der værdiges det den dag idag herren ved flere jærtegn og helbrede1ser, som sker ved hans lig, at aabenbare, hvor store