Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/279

268 SØNDB—E TBom)HJEMs Anm. endog stenstolper og klokker med mange dyrebare sager, pillarer og stenbuer oventil og nedentil.“ Under Magnus Erikssøn1 blev Trøndelagen rammet af ulykker: Det store lerfald i Guldalen “ gik i 1345 som tidligere omtalt; samme aar var der ildebrand i Nidaros, og i 1349 kom sorfedøden til landet og bortrev erkebispen Arne Vade, og, efter hvad der be- rettes, tillige alle korbrødrene, Saa at der kun var en tilbage til at vælge erkebiSkop. Allerede i september 1349 kom farsoten til Nidaros og naaede sin største høide den følgende maaned; soten tog fra Nidaros veien gjennem Orklas dal til Gudbrandsdalen. Den rasede haardt blandt den trønderske geistlighed, og endnu saa sent som i 1371 melder erkebispen til paven, at der ikke var over 40 præster i Nidaros diocese, hvor der før pleiede at være 300. Da posten var slut i Nidaros, drog kong Magnus Erikssøn fra Sverige i pilgrimsfærd til Nidaros. — Olaf Haakonssøn blev paa St. Olafs dag 1381 taget til konge paa Ørething og ligesaa Erik af Pommern i 1389. Fra nu af spiller Nidaros ikke længere den rolle i Norges historie som tidligere; byen vedblev vistnok at være erkebispernes Sæde, men deres magt var i aftagende. i Blandt de senere erkebisper fortjener at nævnes Aslak Bolt, fra 1430—14—50, paa grund af sin jordebog, som giver en oversigt over erkestiftets eiendomme og er et vigtigt kildeSkrift for Norges geografi i middelalderen og for norske gaardSnavne. Ikke alene i erkestiftet selv, men ogsaa iBergens og Stavan- gers og endnu mere i Hamars stifter havde erkestiftet godS. Godset forøgedes, dels ved gaver, dels ved kjøb, dels ved bøder. Den allerstørste del af kirkegodsets gaarde blev dyrkede af lei- lændinger. Nogle store hovedgaarde dreves som avlsgaarde (grangiæ) for erkebispens egen regning. Til præSternes afgifter til bispen hørte ogsaa bispevisitat- serne, idet bispen med sit følge havde fri beværtning hos præ- sterne, „natteleie“, ogsaa kaldet „veitsler“. Der nævnes i jordebogen 34 hovedkirker, ved hvilke erke- biskopen pleiede at visitere fra 2 nætter indtil 6; dertil kom aar- lig visitats i klostrene Bakke, Helgesæter, Holm og Rein. Hvor store indtægter, erkebisperne i Nidaros har havt person- lig, vides ikke, men efter den afgift, de betalte til den pavelige Stol, kunde der maaske gjøres et forsøg paa at beregne dem. Fra gammel tid var det skik, at erkebisperne, naar de fik palliet af paven, frembar en gave til den pavelige Stol, og denne gave blev senere til en paabudt afgift Under Innocens den tredie blev det bestemt, at alle metropolitaner skulde hente sit pallium i Rom, og der blev takSt for hvert erkebispedømme. For erkebispen iNidaros var afgiften 800 guldgylden foruden mindre afgifter. Heraf har man sluttet, at erkestolens faste indtægter var 240O