Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/282

“ HISTORIE. 27 l Olaf Engelbrektssøn, der ikke var nogen ubegavet mand, blev, som berørt, Norges sidste erkebisp. r Noget synderlig literært liv synes der ikke at have været omkring erkebisperne, at dømme efter de literære efterladenskaber. ]Zjodrek Munk, der har skrevet sin „Historia de antiqvitate regum Norvagensium“, kan her nævnes, da han var en trøndersk geVistlig, maaske munk ved Helgesæter kloster. Haandskriftet blev opdaget i et bibliothek i Lübeck i begyndelsen af det 17de aarh., men først udgivet i trykken langt senere.A Forfatteren har tilegnet sit Værk til erkebiskop Augustinus, d. e. Eystein, domkirkens byg- herre (1161—1188), hvem han kalder „sin fader og herre“, saa historien er skrevet i Eysteins tid. Eystein har efterladt nogle optegnelser om St. Olaf, som før nævnt. Jon Raude har skrevet en kirkeret, og Aslak Bolt sin ovennævnte jorde- bog, og hertil kommer Erik Wa1kendorfs „Missale“ og „Brevarium“. Ved vaabenmagt og statskup blev nu det katholske kirkestyre ophævet, kloster— og bispegods underlagt kongen, og det lutherske kjætteri blev ved „en kristelig ordinans“ ophøiet til statsre1igion; præsterne i den lutherske sekt ansaaes af bønderne for vranglærere, og disse holdt sin gudstjeneste ikke i hovedkirken, men ofte i afsides kirker, som havde et eller andet helgenbillede. Kristkirken laa i ruiner, levninger af erkebispegaarden blev sædet for en lensherre, hellig Olafs sølvskrin og andre kirkens klenodier sendtes til Danmark og ankom til Kjøbenhavn, hvor rente- mesteren (hvis kvittering for samme er af 9de september 154O) slog det i stykker. „„MehdL idarosÏs gsto1:hedstid— er det nu helt forbi. Luthers kate- kisme og slalmebøger blev indførte paa det danske sprog, og skrif- sproget blev helt dansk. Ved denne tid kom —aqvavit første gang til Trondhjem, sendt 1531 fra Eske Bi1de til erkebisp O1af. Fra reformationen til Trondhjems lens gjenerobring. Ef- ter reformationen gik det yderligere tilbage med Trondhjem. Alle- rede den tyske forfatter Jakob Ziegler, der i 1522 og 1523 skrev efter oplysninger, han i Rom havde modtaget af vore to sidste erkebisper, siger, at Nidaros er svundet ind til en landsby. Sta- den havde i et par menneskealdre en eneste sognekirke, Vor Frues. I 1544 var det dyrtid i det nordenfjeldske og folk tyede til barkebrødet for at opholde livet. Ætten paa Østraat var paa den tid den rigeste nordenfjelds, og fru Inger skrabede til sig alt det gods, hun kunde, og fik1ivsbrev paa Reins kloster. Hun druknede i Saudefjorden paa Søndmør, da hun skulde til Bergen for at procedere. Erkebispedømmets, domkirkens og klostrenes jordegods var, som nævnt, gaaet over i kronens besiddelse; domkapitlet bevarede dog en skinti1værelse. Med pilgrimsfarterne var det forbi. I erkebispegaarden flyttede verdslige lensherrer ind, de høieste