Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/287

276 søm)BE TRom)HJEMs Am?. CreutZ ogsaa her var svensk kommissær. Dele af denne grænse- befaring er tidligere anført (pag. 10). I Lorentz CreutZ indrettede landets administration efter svensk mønster. Til biskop i Trondhjem udnævnte Karl Gustav sin hofprædi- kant, magister Henning Skytte. Toldpaalæggene vokste imidlertid og dæmpede begeistringen for det nye herredømme i Trondhjem. Karl Gustav behøvede folk og vilde samle 2000 mand i Trond- hjem, men bønderne havde ikke lyst til at anvendes iden svenske konges krige. CreutZ samlede imidlertid to regimenter, som mar- scherede til Stockholm; de, som ikke fik anledning til at rømme, kom senere til Lifland. Da Karl Gustav snart igjen brød freden, blev Jørgen Bjelke chef for den norske hær. Trondhjems gjenerobring blev ledet af Georg von Reiehu)ein, Reinhold von Hoven og Ludvig RosenkrantZ. I det søndenfjeldske og i Bergen opstilledes to korpser, der sendtes til Trondhjem. Omtrent 2000 mand førtes fra Bergen til Trondhjem og mødtes nær Trondhjem med de tropper, som kom fra Akershus og Oplandene. . Den akershusiske afdeling stod under oberst Georg von Reich- wein, mindst 1000 mand stærk. De kom dels over Kvikne og dels over Røros, dels over Gudbrandsdalen, og østerdølerne fulgte fri- villig med i et antal af omtrent tre hundrede mand, gudbrands- dølerne 5—60O mand Stærke. — Stjernskjøld, der førte befalingen i Trondhjem, indesluttedes der med en besætning paa 600 eller 750 mand, medens den norske styrke omkring i Trøndelagen har udgjort mindst 4000 mand. Fra Nordland kom under Preben von Ahnen 30O soldater, Som ved Storfosen forenede sig med de bergenhusiske. I selve Trondhjems beleiring deltog mindst 3000 norske sol- dater. Der var en leir i Stenbergene og en ved Lade, medens der paa flere steder, som ved Bakke og Helgesæter, var opkastet batterier. I byens egne befæstninger var hovedværket den skandse, som var opkastet paa Nidareid. Der var batterier langs elven og kanoner ved sjøsiden, men der var meget ringe forraad af kugler og krudt. Stjernskjøld var besluttet paa at holde ud, saalænge som muligt, og det er et gammelt ord, at han skal have udtalt, at han før vilde koge suppe paa sine skindbukser, end han vilde overgive sig. Gjentagne udfald rettedes mod de norske 1øbegrave paa He- volden. Fra de norske batterier kastedes gloende kugler og gra- nater over den beleirede by. De misfornøiede borgere ønskede nu at komme tilbage under det gamle herredømme. En kapitulation afsluttedes den 11te december mellem Georg von Reichwein og (3laeS Stjernskjøld, hvorved den svenske garnison fik fri afmarsch.