Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/291

280 søm)RE TBoN1)HJEMS AMT. . den; rytterne stod paa hovedet i Sneen langs veien, saaledes som de var kastet af hestene. Mange havde slaaet kolberne af sine geværer for at gjøre op ild med — nei, jeg kan ikke beskrive det! Jo længere man kom op paa fjeldet, des flere døde menne- sker og heste fik man at Se. Blot faa, saavel af kavalleriet Som af infanteriet, kunne være komne over fjeldet; de, som er det, maa være forfrosne, hvad rang de end indehar; thi veiret og- kulden var altfor gjennemtrængende.“ Trondhjem hjemSøgtes atter i begyndelsen af aarhundredet af ildebrande, saaledes 1708, da 459 huse lagdes iaSke; kirkerne, raadhuset og skolerne brændte. “ I 1717 var der to ildebrande, hvorved 39 og 60 gaarde brændte. I 1719 rasede et uveir, lynet slog ned og antændte domkirken, og mange skibe forliste paa Ilebugten. Fra midten af det 18de aarhundrede begynder der at røre sig noget literært og videnskabeligt liv i Trondhjem. Benjamin Dass, rektor i Trondhjem i 1734 til 1750, har efterladt en række breve, som giver et levende billede af de literære tilstande iKjøbenhavn mellem“1753—75 og er en hovedkilde til studiet af denne tids literære forhold. Sine bøger forærede han til Videnskabsselskabet i Trondhjem, i hvis bibliothek de danner grundstammen. Dass’s eftermand Som rektor blev Gerhard Schoning, og med ham, Suhm og Gunnerus begyndte et videnskabeligt liviTro11dhjem. Schøning var nordlænding, født i 1722 i Buksnes; han blev rektor i Trondhjem i 1751. Dansken Peter Fredrik Suhm kom i 17ö1 til Trondhjem. Ved giftermaal med den rige arving Karen Angell blev han bosat i Trondhjem ialt i 14 aar og udfoldede der en betydelig literær virksomhed som hiStoriker. Suhm var en flittig Samler, men stod ikke høit som kritisk historiker. Johan Ernst G—a)merus, født i Kristiania i 1718, blev biskop i Trondhjem i 1758. Som biskop udsendte han allerede i 1758 et hyrdebrev, hvori han giver en udførlig oversigt over alt, hvad der hidtil var skrevet iTrondhjems Stift. I det samme hyrdebrev antyder ogsaa biskopen sin hensigt at stifte et selskab til de „Smukke videnskabers fremme“. Dette selskab, det 1rondhjemske lærde selskab, kom istand i 176O. I Selskabets skrifter, i 1760—aarene, offentliggjorde Gunne- rus, Schøning og Suhm en række arbeider. Desuden udgav Schø- ning i 1762 sit vigtige verk om domkirken, den første paa grun- dige studier byggede fremstilling af kirkens bygning og historie. I 176ð blev Schøning forflyttet til Sorø som profeSsor, og samtidig flyttede ogsaa Suhm med sin familie til Danmark. Gunne- rus, der forblev i Trondhjem, fik udvirket, at det tidligere private selskab i 1767 blev en offentlig institution med offentlig under- støttelse under navn af det kgl. norske videnskabers selskab. I 1766 udgav Gunnerus første del af sit hovedverk „Norges flora“. I 1771, da han af StruenSe blev kaldt til Kjøbenhavn for at re