Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/314

TB.0NDHJEM. . 303 under Jens Splid beleirede Holms kloster, hvor der blev skudt nat og“dag. — Holms kloster med alt dets gods blev givet i forlening til Sum Jens Tilluj’sson (Bjelke); senere blev Holms kloster lagt under Trondhjems kongsgaard. Nogen jordebog over Nidarholms klosters gods har man ikke, og man ved ikke, hvor stort det var. Den tilbagestaaende rotunde antoges tidligere at være levninger af klo- sterkirken, hvilken mening dog ikke er rigtig. Efter reformationen brugtes Munkholmen i 10O aar af by- fogden i Trondhjem, som høstede lidt hø der. Da Trondhjem stift ved Roskildefreden blev afstaaet til Sve- rige, besatte svenskerne holmen og opkastede en mindre skandse der. -Da Trondhjem beleiredes af nordmændene fra 18. september til 10. december 1658, fordrev de fienden fra Munkholmen; oberst Reichu?ein lod af de gamle gjenstaaende klostermure opkaste en skandse, hvorfra 3 kanoner beskjød det svenske krigsskib „Lammet“. Holmen blev nu befæstet til forsvar for havnen, og de egent- lige fæstningsværker fu1dførtes under Ulrik Fredrik Gylde-nløve. Over døren til kommandantboligen angives denne at være op- ført efter Gyldenløves foranstaltning i 1672. Der opførtes et rundt stentaarn, Donjonen, med ringmur; senere udvidedes befæstningen gjentagne gange; Saaledes byggedes 1689 batterier og 1700 atter saa nye, SaaMunkho1men var en for- holdsvis stærk fæstning. Munkholmen blev brugt Som statsfængsel og som sikkerheds- anstalt for sindssyge og tillige som et slags korrektionssted for personer, der førte et udsvævende liv. Griffenfeldt Sad der, som før omta1t, fra 168O—1698 som statsfange. t Efterat Munkholmen blev fæstning, er der kun en gang — i 1718 — affyret et skarpt skud paa fjendtligt rytteri, som ryk- kede frem fra-Lade mod KristianSsten, men dette „gjorde ingen synlig skade“. I 1782 søgte 2 hollandske skibe under en kommandør Midler ind under Munkholmens kanoner af frygt for englænderne. Den 31te august 1807 udrustedes alle baade paa Munkholmen- og bemandedes; de tog et engelsk koffardiskib „Britania““, kaptein Robinson, der intet vidste om krigserklæringen. Arbeider med nye befæstninger begyndtes i 182—5. Omhyg- ningen, der væsentlig udførtes af slaver, blev i 1845 fastslaaet ved en endelig monteringSplan. Som fæstning er Munkholmen nu nedlagt. Munkholmen har fra 1797 havt et fyr; det er et fast fyr af sjette orden med gult træhus; lysets høide over havfladen er 12.a meter, og det brænder fra 1ste august til 15de mai. Trondhjem i middelalderen. Niðaros har aldrig været nogen folkerig by i middelalderen. Den indtog neppe en fjerdedel af